Agenturet GNFF vil med den internationale forsikringsgigant AIG i ryggen stjæle 40 procent  af privatkunderne i Danmark på to år.

Det skriver Berlingske Business.

Internationale forsikringsgiganter kan ikke længere holde sig fra det lukrative danske marked, og nu vil AIG revolutionere forsikringsmarkedet herhjemme med simple produkter over nettet til lave priser. GNFF har netop lanceret en rejseforsikring, og i løbet af de næste måneder følger selskabet trop med klassiske forsikringer som indbo – og bilforsikringer.

Idéen er at sælge simple forsikringer, der ikke kræver så mange oplysninger fra kunden, til en pris, der ligger op med 30-50 pct. under de nuværende priser i markedet.

Berlingske/ritzau/FINANS