Hvis forskellighed er styrke, så er konstellationen Jørgen Ejbøl og Lars H. Munch Danmarks stærkeste makkerpar i medieverdenen. Og en hel del kan tyde på, at det netop er tilfældet.
Jørgen Ejbøl er bestyrelsesformanden for fusionen mellem Jyllands-Posten og Politiken – og den af dem med den barske fremtoning. Pansergeneralen Patton nævnes ofte som hans forbillede, og for nylig optrådte han da også i Børsen med en meget krigsagtig retorik over for Berlingske Tidende.
Man vil aldrig høre fusionens koncernchef Lars H. Munch bruge samme retorik. Han v il ikke fortælle, hvem der er hans forbillede – den pågældende lever endnu – og han er typen der vil glide perfekt ind på de bonede gulve. Det yngste medlem af ”old boys network” er han også blevet kaldt.
De store forskelle har i branchekredse givet anledning til spekulationer i potentielle modsætningsforhold – som f.eks. at Jørgen Ejbøl ender med at blive en ny Ole Scherfig (Berlingske–koncernens legendariske bestyrelsesformand, der var mere direktør end direktørerne) og dermed ende med at gøre livet surt for Lars H. Munch.
Nu er det som en berømt dansker har sagt – svært at spå om fremtiden. Men hvis vi holder os til nutiden, så er det overordentligt svært at opdage modsætningsforhold.
En ting er den klare verbale afvisning. Hvis deres udsendte havde haft hår på hovedet, så var det blevet kraftigt vindblæst af det stormvejr, der brød ud, da emnet blev bragt på banen – en fredag morgen, hvor de to var sat i stævne til fotografering og interview.
Jørgen Ejbøls temperament fornægter sig ikke, når han bliver k onfronteret med, hvad han betragter som branche snik-snak og ondsindede intriger.

Non-verbal afvisning

Men oplevelsen af en time sammen med de to på slap line under foto-optagelse og interview var nok en endnu kraftigere afvisning end den verbale. Tværtimod så leverede de snarere en dokumentation af, hvorfor de siden sidste efterår mere end nogen andre mediepersoner har sat dagsordenen i medieverdenen.
Jørgen Ejbøl vil dårligt nok kommentere på ”snik-snakken”. Det vil Lars H. Munch dog gerne. Og hans afvisning er måske nok mindre temperamentsfuld men ikke mindre kraftfuld.
– Selvfølgelig er vi forskellige. Det er det, der gør os til et stærkt makkerpar. Vores rollefordeling er diskuteret igennem fra begyndelsen af, den er veldefineret og vi har en arbejdsdeling som i enhver anden virksomhed. Vi ved, at vi har en fælles forståelse for, hvordan den her virksomhed skal drives, og personligt ser jeg det sådan, at jeg er i den heldige situation, at jeg har en offensiv publicist som bestyrelsesformand, og det er en enestående fordel. Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi har den rette konstruktion for ledelsen i den fusionerede virksomhed, siger Lars H. Munch.
– Nu er det vel heller ikke ligefrem sensationelt, at en bestyrelses-formand kan finde på at ytre sig, tilføjer Jørgen Ejbøl, mens Lars H. Munch fortsætter:
– Jørgen Ejbøl har godt nok en mere krigerisk retorik, end jeg har. Men jeg synes faktisk, det er sælsomt at beskylde Politikens Hus for at være pacifistisk i sin adfærd. Vi udtrykker os forskelligt, men vi tænker og handler ens. Det ser jeg ikke noget problem i. Det omvendte ville være værre – hvis vi udtrykte os ens, men tænkte forskelligt.

Rekordtempo

Både han og Jørgen Ejbøl fremhæver samtidig, at fusionen er gennemført i rekord-tempo.
– Der er ingen problemer, der ikke har kunnet løses. Det er gået så godt og så hurtigt med at gennemføre fusionen, at jeg opgiver mine kontorer på Kgs. Nytorv og i Viby hurtigere end planlagt, siger Jørgen Ejbøl og fastslår: – Fakta er, at fusionen har gi vet mig mulighed for at komme ind i en ny fase af mit liv, hvor jeg får mulighed for at beskæftige mig med andre ting end driften af en stor dagblads-virksomhed.
Han tildeler sig selv titlen som ”tænkende bestyrelsesformand”
Lars H. Munch har et hjørnekontor på 4. sal i Politikens Hus med Rådhuspladsen. Det er ikke højere oppe end at sladderen og snik-snakken kan nå herop sammen med alverdens trends, modefænomener og strømninger. Men det er højt nok til at udsynet og perspektivet kan fastholdes frem for at lade sig rive med af strømninger – eller f.eks. den igangværende nedtur på dagblads-markedet. Hvilket fremgår af deres tilgang til branchens udfordringer.
– Krisen opleves større i den offentlige diskussion end den gør i dagligdagen hos os. Sandheden er, at Politiken sidste år havde sit bedste regnskab nogensinde, og at Jyllands-Posten nærmest burde have været væltet omkuld af krisen, når man tænker på avisens store markedsandel på landsdækkende annoncer, hvor nedgangen har været meget markant. Det er ikke sket.
– Der er ingen tvivl om, at konkurrencen på markedet er blevet skærpet voldsomt, og at der er mange, som skal have en bid af kagen. Det betyder, at vi ikke skal vente, at alt kommer tilbage igen, når konjunkturerne vender. Men det betyder ikke, at der ingenting kommer igen. Vi skal sørge for at være konkurrencedygtige og løbende tilpasse vores omkostninger, så vi hele tiden har en sund økonomi, siger Lars H. Munch.

Vitamintilskud

De fremhæver begge, at den måske vigtigste effekt af fusionen har været et vitamin-tilskud til begge organisationer.
– Vi har simpelthen været nødt til at stoppe projekter, som medarbejdere på tværs af de to bladhuse selv fandt på, før det nødvendige papir-arbejde var udført. Når man gennemfører en fusion, så er der et sæt spilleregler og nogle frister, der skal iagttages, siger Lars H. Munch.
Målet for fusionen er ikke ubeskedent. Jyllands-Posten/Politiken skal blive Danmarks førende medievirksomhed.
– Det kræver, at vi bliver dygtigere til andre medier end dagblade. Og her tænker jeg ikke isoleret på TV2. Det er blot en mulighed, der er oppe lige nu, og som måske er interessant. Målet er en langsigtet strategi – og med langsigtet mener jeg længere end blot en 3-årig strategi-plan, siger Lars H. Munch.
Han afviser samtidig, at der i en sådan udvikling gemmer sig en mulighed for at styre – f.eks. prisudviklingen på markedet.
– Det er naivt at påstå sådan noget. Vi er på et marked, hvor kunderne bestemmer, hvor de vil placere deres kroner, og vi kan ikke gøre andet end at rette ind efter deres behov, siger Lars H. Munch.
Han er ganske klar over, at en af tendenserne hos annoncørerne er en stærkt stigende efterspørgsel efter effekt-dokumentation. Men han synes, at debatten om effekt trænger til at blive mere nuanceret.
– Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne vil levere mere effekt-dokumentation. Men vi mangler de rigtige metoder. Vi brugte mange penge på QRP, som desværre mislykkedes. Men investeringerne dokumenterer, at vi ønsker at møde markedets krav. Og vi er da også parate til at stille nye forskningsmidler til rådighed, hvis der er brug for det i branchen, siger Lars H. Munch.

Naive annoncører

Heller ikke her fornægter Jørgen Ejbøls noget barskere retorik sig dog.
– Nogle annoncører har en naiv forestilling om effekt. Det er en myte, at der ingen effekt-mål er på dagblade. Vi ved en masse om vores læsere. Det er også en myte, at tv-meter tal er bedre end dagbladenes tal. Der er nok en god del købmandsskab i diskussionen. Der er mest at handle om, når der er bevægelse i markedet, siger Jørgen Ejbøl, som karakteriserer diskussionen om tv contra dagblade som ældgammel i USA.
– Alligevel er der fortsat store annoncebudgetter i de amerikanske dagblade. Dagbladene har nogen kvaliteter – tv har nogen andre. Men måske er der sket det, at mange på bureauerne har oplevet en nedtur på markedet for første gang i deres karriere. Og så endda en nedtur af historiske dimensioner. Det giver en chok-effekt og i den situation er der nogen, der tror, at de klassiske medier i kke duer. Men der er intet i vejen med det skrevne medies styrke.
De er begge meget tilfredse med de resultater, der hidtil er opnået og afviser, at det er gået langsomt med at materialisere fusionen på markedet.
– Det er kun godt et halvt år siden, fusionen blev offentliggjort, og den har været en realitet i under tre måneder. Alligevel har den allerede resulteret i en række konkrete initiativer. Det synes vi faktisk er temmelig godt. Men selvfølgelig kommer der mange flere initiativer. Planerne ligger der allerede og har gjort det længe, siger Lars H. Munch.
– Det her skal opleves som en kreativ fusion – ikke som en 12 1/2 pct. fusion, tilføjer Jørgen Ejbøl med umiskendelig adresse til Berlingske-koncernens norske ejer, Orkla. Fusionen er ikke lavet med henblik på at opnå rationaliserings-gevinster. Hensigten er at opnå nye forretningsmuligheder.