Der kan konstateres en stigende interesse blandt cand. merc.’er m.fl. for at fortsætte deres uddannelse med henblik på opnåelse af ph.d.- graden. Ikke mindst blandt de unge afsætningsøkonomer. Alene i år 2000 er der blevet optaget en halv snes nye ph.d. – studerende på de afsætningsøkonomiske institutter. Og i det nye år – 2001 – vil 5-6 nye ph.d.’er afslutte deres uddannelse med et forsvar af deres afhandlinger.
Der er i dag forskellige måder at finansiere ph.d.- uddannelsen på. Oprindeligt kunne en kandidat søge optagelse på ph.d. – eller lic. merc.-studiet, som det oprindeligt hed. I dag må kandidaterne søge et stipendiat el. lign., som betaler studieafgiften og de dermed forbundne omkostninger. Mere udbredt i de senere år er det blevet selv at betale for uddannelsen, eller at aftale med en virksomhed, at den betaler for afgiften (de såkaldte privatister).
En tredie mulighed er, at kandidaten indgår en erhvervsforsker-aftale med en virksomhed. Det er Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV), der administrerer denne ordning, hvorefter staten giver et tilskud til delvis betaling af erhvervsforskerens løn og dækning af udgifter i øvrigt i forbindelse med det forskningsprojekt, som indeholdes i aftalen mellem virksomheden, kandidaten og et universitet/højere læreanstalt. Det forudsættes, at projektet afsluttes med en ph.d.-afhandling. På denne måde sikrer virksomheden både en overførsel af viden fra et universitet el. højere læreanstalt, en opbygning af kompetence og en netværksdannelse mellem virksomhed og universitet.
EKSEMPLER
Eksempler på ph.d.’ere under den ene eller anden form for finansiering er der nok af, også inden for det afsætningsøkonomiske område. Således har MAPP-Centret i de senere år været “storproducent“ af ph.d.’ere, som f.eks. Tino Bech-Larsen, der i 1996 skrev afhandling om forbrugernes holdninger til fødevareemballagen, Hanne Harmsen, der samme år forsvarede sin afhandling om succesfaktorer i produktudviklingen, Karen Brunsø, der i 1997 afleverede sin afhandling om måleinstrumentet: fødevarelateret livsstil, og Anne C. Bech, der i 1999 forsvarede sin afhandling om produktudvikling af fødevarer ved Quality Function Deployment. Medens de tre førstnævnte er fortsat som forskere i MAPP-Centret, er Anne C. Bech i dag konsulent i Jysk Analyseinstitut A/S.
Flere nye ph.d.’ere er på vej, ikke alene fra Handelshøjskolen i Århus, men også fra SDU (Syddansk Universitet), og fra Handelshøjskolen i København. Her forventes bl.a. Anitta Dejgaard at afslutte sin ph.d. ved Center of Market Economics i efteråret 2001. Anitta Dejgaard er et eksempel på en såkaldt privatist. Hendes uddannelse finansieres af Landsforeningen af Danske Svineproducenter. I sin afhandling beskæftiger Anitta Dejgaard sig med mulighederne for at forkorte værdikæden fra råvareproducent til forbruger. Sideløbende med sit forskningsarbejde underviser Anitta Dejgaard på Handelshøjskolen i København.
Også Peter Hobolt Jensen ved Center for Design og Virksomhedsudvikling/Institut for Afsætningsøkonomi er i fuld gang med sin ph.d.-afhandling om styring af strategiske design identiteter. Peter Hobolt Jensen er ansat som erhvervsforsker ved LEGO.
Samtidig er nye stipendiater inden for det sidste års tid startet på de afsætningsøkonomiske institutter. Alene i Forum for Reklameforskning/Institut for Afsætningsøkonomi er tre nye stipendiater nu i gang med hvert sit speciale. Det gælder f.eks. cand. psych. Anders Rasmussen, H.D., der beskæftiger sig med emotionelle reaktioner på reklame, cand. mag. Lars Pynt Andersen, der vil studere reklamens form og indhold, bl.a. i forbindelse med filmreklame samt cand. merc. Catherine Mørk, der vil studere mediegruppesammenligninger.
Der er således meget, der tyder på, at vi vil komme til at høre mere om ph.d.’erne og deres projekter i de kommende år. Vi vil her i denne rubrik holde læserne orienteret om denne interessante udvikling.