Ved den svenske Guldægs-uddeling i aftes tog Göteborg-bureauet Forsman & Bodenfors fire af ti guldæg og bureauet sidder dermed fortsat solidt på den svenske reklametrone. Bureauet er i forvejen Sveriges mest belønnede og har siden midten af 90’erne domineret Guldægs-konkurrencen.
To af Guldæggene vandt bureauet for sit arbejde for Göteborgs Posten, mens de to andre gik til henholdsvis kampagner for den svenske Frelsens Hær og Ikea.
Bureauet blev desuden belønnet med ni sølvæg
Sveriges næstbedste reklamebureau er igen i år Lowe Brindfors, der kunne gå hjem med to Guldæg for deres arbejde for Yoggi.
Tredjepladsen blev delt mellem King og Paradiset DDB. King vandt guld for sine ICA-film, der i forvejen var udset som favorit og Paradiset vandt guldæg i dagspressekategorien for sin sidste Diesel-kampagne.
Hele vinderlisten kan ses på www.resume.se
Kilde: resume.se