Forsvarets Værnepligt og Rekruttering afholder en bureau-konkurrence mellem fem reklamebureauer, der skal komme med kreative forslag til, hvordan Forsvaret skal rekruttere officerer.
Hvert år kører Forsvaret en kampagne for at finde personer, der ønsker at blive officerer. De sidste tre år har kampagnen været skabt af Århus-bureauet, Recommended.
Men som ren rutine sender Forsvaret opgaven i en bureau-konkurrence hvert tredje år.
Udover Recommended deltager også Mantra, Sunrise, Uncle Grey og BBDO. Alle fem bureauer præsenterer i begyndelsen af september.
Ifølge kommandør kaptajn i Forsvaret, Allan Dam, satser man på at få en kampagne, der afspejler forsvarets kerneværdier, som er “troværdighed, åbenhed, tillid, selvstændighed og ansvarlighed”
Kampagnen for at rekruttere officerer foregår en gang om året fra december til marts og er en kampagne til et pænt millionbeløb.