Aktiemarkederne reagerede i sagens natur nervøst i kølvandet på betalingsstandsningen i Dubai World, men reaktionerne var ikke af et omfang, der signalerer begyndelsen på en ny global krise. Dels har Dubai kun en begrænset forbindelse til andre emerging markets, og dels er den samlede bankeksponering i realiteten under 100 mia. dollar, hvilket er beskedent, mener Danske Banks chefanalytiker Lars Christensen. Endelig hører de to mest eksponerede banker, HSBC og Standard Chartered, til blandt de absolut mest solide. Den sidste begrundelse for at mane til besindighed over den økonomiske uro i Dubai er, at broderlandet Abu Dhabi forventes at redde lillebror på en eller anden måde, og Abu Dhabi, der stadig har betydelige oliereserver svarende til 8 pct. af verdens samlede oliereserver, er slet ikke økonomisk trængt.
Børsen side 18-19.