Internet-udbyderen Cybercity A/S har oplevet stigende omsætning og indtjening fra driften i 2003. Samlet set er der dog stadig underskud i virksomheden. Omsætningen i Danmark steg fra 246 millioner kroner til 294 millioner kroner, og dermed er der for tredje år i træk en omsætningsvækst på mere end 20 procent.
Driftsresultatet er forbedret med 42 millioner kroner til et overskud på 72 millioner kroner, men store afskrivninger fra tidligere investeringer trækker ned, så det endelige resultat giver et underskud på 56 millioner kroner.
Cybercity venter dog at have overskud på bundlinien i de sidste måneder af i år.