Fodboldavisen Forza, der drejede nøglen om i starten af det nye, genoplives nu af medieselskabet Ncom, der bl.a. er kendt for at udgive computermagasinet Comon. Ncom overtager ud over navnet Forza også de fem hidtidige journalister. Christian Heide-Jørgensen, der var redaktionschef tidligere, overtager chefredaktør-stolen fra den tidligere fodboldkommentator på TvDanmark, Anders Bay.
– Vi tror på konceptet og fortsætter den massive dækning af SAS-ligaen. Men vi laver også en række nye tiltag, som jeg vil løfte sløret for, når vi går på gaden igen, siger Christian Heide-Jørgensen til Børsens Nyhedstjeneste.
Ncom overtager også abonnementsforpligtelserne, og sender de kommende numre af Forza ud til alle, der havde tegnet abonnement hos den tidligere ejer, Sportmania.
Første nummer af det relancerede Forza ventes at være i handelen den 3. februar.