– Jeg ved ikke om jeg skal fortryde, at jeg fik afslag på et job som reklamefotograf hos Schiller, fordi jeg var født i stjernetegnet Fisken, funderer Carsten Ingemann lidt på skrømt.
Afslaget var i al fald en af grundene til, at den århusianske fotograf ifølge eget udsagn “har kreeret et af de bedste job i denne branche“ – som reportagefotograf på Morgenavisen Jyllands-Posten med speciale i at fotografere krige og kriser – med bogstaveligt talt hele verden som sin arbejdsplads. I praksis betyder det, at han i mere end halvtiden af sin arbejdstid er uden for Danmarks grænser.
Carsten Ingemann blev uddannet som reklamefotograf hos Stryving Reklamefoto i 1973. Og han er stadig dybt talknemmelig for uddannelsen hos sin læremester.
Kunderne hos Stryving var blandt andre Bang & Olufsen og Den kongelige Porcelænsfabrik samt en række af tegnestuerne bag de klassiske danske møbler og berømte bygningsværker. Og det gav mange spændende opgaver til fotograferne.
– Jeg lærte grundlæggende omhyggelighed og god teknik. Og så lærte jeg reglerne for at fotografere – en viden en pressefotograf ikke nødvendigvis lærer i sin uddannelse, mener Carsten Ingemann.
Efter endt uddannelse blev han ansat på sin læreplads, hvorefter han fortsatte på Berlingske Reklamefoto. Her overvejede han at blive selvstændig reklamefotograf, men erkendte, at det krævede en stor investering – specielt når han ikke en gang vidste, om det var det han ville. Han syntes nemlig også, det var interessant at finde journalistiske historier. Så han begyndte en karriere som reportagefotograf freelance eller fastansat på en række dagblade – Helsingør Dagblad, Nordfoto, en række svenske aviser, Politiken, Frederiksborg Amts Avis – til han fik tilbudt job på Morgenavisen Jyllands-Posten i 1986.
Det betød journalistiske udfordringer og fremragende muligheder for at se verden. Og selv om Carsten Ingemann hver dag benytter sine erfaringer fra Stryving, må han erkende, at han er kommet væk fra sin oprindelige uddannelse.

TILBAGE TIL RøDDERNE
– Jeg kan ikke gå ind og blive reklamefotograf i dag, siger han.
– Alt bliver digitaliseret og kommer på skærme. Men jeg tror, at man snart søger tilbage til rødderne igen. Der er basis for fotografiet – også for det rigtige reklamefotografi. Den ukontrollable tilfældighed med kemikalierne kan ikke laves på en computer.
Selv om pressefotografer også arbejder meget med computere, laver Carsten Ingemann altid sine egne sort/hvid fotos fra fremkaldelse til kopiering i hånden. Ellers føler han ikke, han har fulgt billederne til dørs.
– I øvrigt har pressefotografer den regel, at de ikke laver mere om på fotoet i computeren end de kan lave om på et foto ved håndarbejde i et mørkekammer. Det er jo vigtigt, at pressefotos er troværdige. Er fotoet lavet om af illustrative grunde, står det altid ved fotografnavnet, understreger Carsten Ingemann.
Jobbet som reportagefotograf med speciale i krig og krise har også ændret Carsten Ingemanns fritid:
– Når jeg er i udlandet mere end halvdelen af sin arbejdstid, vælger jeg næsten altid at holde ferie hjemme i Danmark, slutter Jyllands-Postens fotograf muntert.