Efter årets Cannes Lions er der bred enighed om, at det vigtigste, man kan tage med sig fra dette års festival, er, at brands ikke længere kan holdes i live med tomme løfter og god gammeldags reklamegas.
Mening. Det er det, vi vil have.
Der hersker også en vis optimisme omkring, at jagten på meningsfuldhed vil blive det nye guld for kommunikationsbranchen og sikre os alle en eksistensberettigelse et behageligt stykke langt ind i fremtiden.
Jeg elsker startscenen til David Lynch´s Blue Velvet. Vi bevæger os gennem den perfekte solbeskinnede forstadsidyl, men når kameraet efterfølgende bevæger sig ned i græsset og ind i skyggen, så udspiller der sig en anderledes uskøn kamp på liv og død, lige der under overfladen, mens hverdagsidyllen intetanende forsætter i sin naive og selviscenesatte perfektion.
Hvis man lige kradser en anelse mere i overfladen på årets Cannes festival, synes jeg helt parallelt, at der et sted inde i biografsalenes mørke lå en helt anden og for kommunikationsbranchen nok så tankevækkende virkelighed gemt.