Efter 10 år i Det Berlingske Hus har BT’s markedschef, Hanne Kierstein, valgt at søge nye udfordringer og skifter til DSB. Her får hun titel af markedsføringschef og bliver leder af en ny afdeling, som skal stå for en samkøring af den interne og eksterne markedsføring. Hendes opgave bliver at føre Harry-universet videre i de kommende år, samt finde ud af, hvad der skal ske efter Harry.
Den 37-årige Hanne Kierstein, der er cand merc. mat, skal referere til Christian Bjerring, koncernmarkedsdirektør i DSB.
Hun har været ansat på BT i seks år, de sidste to år har hun fungeret som markedsdirektør. Hun begynder i DSB den 1. september. Det er endnu usikkert, hvem der afløser hende som markedschef på BT. jür