Fra den 1. september begynder Lars Møller som kontaktdirektør på reklamebureauet Just/Kidde A/S. Han kommer til bureauet efter 15 år med eget bureau, og et år i Creavision.
– Jeg har længe ønsket at indgå i en ny stærk bureausammenhæng, hvor jeg kunne fokusere på det, jeg er allerbedst til: At arbejde med mine kunder og i højere grad end tidligere få mulighed for at gøre en forskel for mine kunders strategiske tilgang til markedet og dermed deres markedsføring, siger Lars Møller, der får ansvaret for at opbygge en ny kontaktdel på bureauet.