Som et spejl på året, der er gået, er dot.com’erne stort set udslettet som annoncører i forbindelse med week-endens amerikanske Super Bowl finale, der er verdens dyreste og mest prestigebetonede reklame-vindue. Sidste år satte dot.com’erne dagsordenen. 17 af Super Bowl annoncørerne var dot.com’ere i modsætning til 3 i 1999, og de var så ivrige, at de bragte priserne helt op til 3 mio. USD for 30 sekunder – 800.000 USD mere end normalt. Det fik mange af de traditionelle annoncører til at holde sig væk. I år er Super Bowlen tilbage til “business as usual”. Prislejet er “nede” på 2,3 mio. USD for 30 sekunder, og E*Trade Group, Hotjobs.com og Monster.com er de eneste dot.com’ere blandt de 30 annoncører, som er hoppet på SuperBowlen. Til gengæld er traditionelle annoncører som f.eks. Anheuser Busch, PepsiCo, FedEx, Volkswagen, Visa og Master Card vendt tilbage til skærmen. Bl.a. har Pepsi købt tre ialt tre minutter, der skal bruges til at lancere et nyt tema “Joy of Pepsi” som erstatning for det mere generiske “Joy of Cola”. fin New York Times 26. januar 2001