Hvem husker ikke Tjernobyl i 1986. Et område i det tidligere Sovjetunionen på en tiendedel af Danmarks størrelse blev evakueret, da en atomreaktor bristede. Og med den opstod der mange både forklaringer og løgne fra det dengang så lukkede land.
Begivenheden fascinerede Jens Honoré, der den gang gik i gymnasiet. Og selv efter han var blevet udlært fotograf, kunne han ikke slippe historien om Tjernobyl. Men først i 2003 skete der noget. Hans gode ven, journalisten og forfatteren Eddie Michel foreslog Jens Honoré at tage derover. De tog springet og planlagde deres første tur til Tjernobyl.
– Jeg ønskede at fange Tjernobyl’s virkelighed gennem kameraets linse. Den rå og ærl ige virkelighed, uden brug af kunstigt lys, og med et 50 mm. vidvinkel kamera. I mit daglige arbejde som reklamefotograf handler det meget om at bruge den rigtige lyssætning og teknik i det hele taget, men det er altså også utroligt lærerigt, at arbejde uden, pointerer Jens Honoré.
Jens Honoré og Eddie Michel har været i Tjernobyl tre gange. Den fjerde og sidste gang bliver den 22. januar til næste år, hvor turen går til det aller inderste, nemlig selve reaktoren.
– Det har ikke været let at opnå adgang til området. Men med turen ind i selve reaktoren er ringen sluttet. Ambitionen er da også, at vi har nok til at lave en bog, siger fotografen, der i sensommeren fik sin billedserie udstillet på Fotografisk Center.
Udover udstillingen har billedserien givet genlyd mange andre steder. Den blev i sommer indstillet til den prestigefulde AOP pris fra Association of Photographers i London, og kom med i foreningens årsbog, ligesom billederne prydede omslaget af folderen til arrangementet. Billedserien blev også til en stor reportage i det nye internationale tidsskrift, ”Ojodepez – Fotografia Documental”, fra Spanien.
Mennesker og stemninger
Men al ståhejen omkring Tjernobyl-billedserien, er dog ikke steget den danske reklamefotograf til hovedet:
– Man bliver selvfølgelig glad for, at det man laver bliver anerkendt. Men mest af alt har det været utroligt udviklende, både som menneske og fotograf, at komme ind under huden på de mennesker og omgivelser, der lever og er i området.
– Når jeg tager billeder, så skelner jeg ikke imellem opgaverne, forstået på den måde, at man er nødt til at føle empati for de mennesker man tager billeder af, forklarer fotografen, der foretrækker at ”skyde” mennesker og stemninger:
– Jeg arbejder p.t. også på en bog om menneskets krop, fra fødsel til død, ligesom jeg har en ambition om, at komme til Kafur og lave en billedserie af normade-stammerne, der langsomt er ved at forsvinde. Den slags er tiltrækkende at få lov til at afbillede for en fotograf som mig, smiler Jens Honoré.
Det er dog som reklamefotograf bag store annoncekampagner, man oftest støder på Jens Honoré. Han er tilknyttet 6agency Danmark og Cosmos Paris i Frankrig:
– Jeg lever primært af det danske marked, men via mine agenter i udlandet får jeg også spændende opgaver der.
– Så længe jeg kan få lov til at arbejde med dygtige og kreative mennesker, er jeg glad pointerer den 38-årige reklamefotograf, der bor med kone og datter i København.