I onsdags bragte Dagbladet Børsen en historie om, at danske mediehuse ledes miserabelt.
Det kunne Børsen tillade sig, fordi netop det mediehus formentlig er det bedst ledede – eller rettere sagt: Mest veldrevne – mediehus i Danmark.
Børsen sammenfattede dine erfaringer under overskriften ”Professor dumper medielederne”. Er den rubrik dækkende?
– Journalister har det jo med at vinkle skarpt, men der skal som bekendt to til tango. Min hovedpointe er, at det ikke kun er toplederne af de danske medier, der er problemer med. De menige medarbejdere er også ledelsesresistente. Og de strategiske udfordringer kendes jo også fra reklame og marketing, siger Anker Brink Lund.
– Medieforskningen bærer også et medansvar. Vi har ikke været dygtige nok til at finde metoder, der på en gang kan belyse problemerne og samtidig konstruktivt være med til at løse nogle af dem. Da jeg blev ansat på CBS for ti år siden, troede jeg naivt, at forskning kunne påvirke virkeligheden ved at inddrage de fastansatte topchefer. Men dels har de alt for travlt, dels bryder de sig ikke om at indrømme, at de ikke altid har fod på det hele, så de fleste af dem er nok uden for pædagogisk rækkevidde.
Hvad gjorde I så ved det?
– Sammen mede Klaus Henriksen udviklede jeg blandt andet et kursus i forskningsbaseret forandringsledelse, hvor vi inviterede unge, potentielle mediefolk til at deltage. Det projekt kører nu på tiende år, så vi har da haft nogle af de nyansatte topchefer og forhåbentlig endnu flere af fremtidens medieledere under behandling.
Hvorfor har det så ikke gjort dansk medieledelse mere forandringsparat?
– Nu er uddannelse og forskning jo ikke svaret på alle udfordringer. De nyudnævnte medieledere bliver hurtigt suget ind i den daglige drift, så det kniber med at få tid til det langsigtede og strategiske. Den metodik, der har lært mig mest, er faktisk debriefing af forhenværende topchefer.
Debriefing?
– Jeg sender simpelthen en mail til fyrede og pensionerede medieledere og inviterer dem til at fortælle om deres erfaringer. Det gør de fleste gerne, men det er desværre ikke nemt at publicere, fordi de fleste kun vil udtale sig i fortrolighed.
Vil det sige at du nu helt dropper medierne i din forskning?
– Nej, bestemt ikke. Men sat lidt på spidsen kan man sige, at fokus flyttes fra medieledelse til medielidelse. Hvor jeg før har set på forandringspotentialer i de eksisterende dagblade, fagblade, radio og tv, vil vi ved det nye CBS Center fro Civilsamfundsstudier i højere grad analysere de nye mediers funktion i samfundet og sammenligne med udlandet. Langt de fleste steder er der tale om en lidelseshistorie, fordi det kniber med betalingsvilligheden både blandt abonnenter og annoncører, slutter Anker Brink Lund, der samtidig erkender, at dette specifikke problem – indtjeningssiden – har han ikke løsningen på.