Frankrig og Tyskland er på vej med et økonomisk initiativ, der skal fremme vækst og arbejdspladser.

Det sagde Frankrigs præsident, François Hollande, under EU-topmødet i Bruxelles.

Initiativet vil blive fremlagt for de øvrige EU-lande på det næste topmøde i juni, oplyser han.

Han forklarer, at han og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, planlægger forhandlinger, så “vi kan samles om et fælles bidrag til topmødet i juni”.

Det vil i så fald være det første større fransk-tyske initiativ, siden Hollande blev valgt til præsident sidste år.

/ritzau/AFP