Adgang til internettet er en fundamental betingelse for at kunne fungere som borger.
Den holdning har fået Forbrugerrådet til at rette henvendelse til kulturminister Brian Mikkelsen (K) med en opfordring til at sikre borgerne mod overgreb som dem, der nu er mulige i Frankrig.
Et nyt tiltag gør det nemlig muligt for de franske myndigheder at lukke for internetadgangen hos borgere, der har hentet ulovligt materiale. Det Forbrugerrådet i sit nyhedsbrev.
I brevet opfordres den danske regering til at forhindre, at teleselskaberne tvinges til at lukke for husstandens internetadgang. Også selv om netforbindelsen er blevet brugt til at downloade piratkopier af musik eller film.
– Internettet har i dag en hel central betydning for borgernes adgang til at deltage i samfundet. Det er derfor ude af proportioner at lukke for hustandens internetafgang pga. mistanke om ulovligheder. At klippe netforbindelsen er et meget alvorligt indgreb, der rammer helt ude af proportioner med forseelsen karakter – og helt uden at almindelige retssikkerhedsprincipper bliver respekteret, siger Forbrugerrådets formand Camilla Hersom.
Forbrugerne stilles ifølge Forbrugerrådet tangerende retsløse, når lukningen af deres adgang til internettet ikke skal afprøves ved en domstol.
Under danske himmelstrøg er kampen om internet-piratvirksomhed indtil videre strandet ved den fogedretskendelse, der i tilbage i februar pålagde Tele2 at spærre for adgangen til den svenske internetside thepiratebay.org, hvor brugere flittigt deler filer. Der er endnu ikke fundet en endelig afgørelse i sagen.
sm