Arbejdsmentaliteten er markant anderledes på ugens sidste hverdag. I hvert fald er danskerne rigtig glade for at gå tidligt hjem den dag.

Starttidspunktet for rejser fra jobbet til hjemmet ligger i snit 35 minutter tidligere om fredagen og op til helligdage end på andre hverdage, viser Transportvaneundersøgelsen fra DTU Transport, der i detaljer kortlægger danskernes trafikvaner, skriver Politiken.

Resultaterne fra Transportvaneundersøgelsen er baseret på alle pendlerrejser de seneste tre år. Personbilerne suser fra job 39 minutter tidligere om fredagen i snit, mens der i den kollektive trafik er ni minutters tidligere afgang.

Megafon har for Politiken og TV 2 spurgt 1.107 danskere om deres arbejdsvaner. Her oplyser 43 procent af de beskæftigede, at de arbejder kortere om fredagen.

 

Politiken