Fem måneder på standby som følge af lukningen af Fredgaard- kæden kan ses på Sunrise’s 2003-resultat. Lukningen betød en omsætningsnedgang på 2,3 mio.kr. og med en uændret kapacitet blev driftsresultatet reduceret til 205.000 kr. mod 1,85 mio.kr. året før. Fredgaard lukkede i marts 2003 og først hen over sommeren stod det klart, at Sunrise skulle overtage det samlede budget for F-Group’s to kæder, Fona og Electric City.