Dialog- og webbureauet Subsero på Frederiksberg havde et godt år i 2006. Ikke alene blev Subsero kåret som gazelle, men regnskabet viste også en vækst i bruttoresultatet på 21% og nåede dermed op på 8,037 mio. kr. Da antallet af medarbejdere voksede fra 10 til 12, slog væksten moderat igennem på bundlinjen. Resultatet før skat voksede fra 1,732 mio. kr. i 2005 til 2,064 mio. kr. i 2006.
Væksten på 21% kom i stand på trods af, at Subsero i starten af 2006 udskilte dialogsystemet Metimus og dermed skar en del af sit hidtidige forretningsområde fra.
– Vi ser meget lyst på fremtiden. Det er tydeligt, at markedet i stigende grad er blevet mere sultent efter dialogprocesser, hvor teknologien bruges målrettet til at skabe individuel kommunikationen, og hvor internettet går hånd i hånd med mere traditionel direct marketing. Vi kalder det for kommunikation til Individets tidsalder. I 2006 gav det os bl.a. Volkswagen som ny spændende kunde, siger Stig Andersen.