Selv om navnene Yellow og Black Pencil kan antyde et betydeligt fællesskab, så er der tale om to forskellige bureauer. Der er visse relationer – Jørgen Ulrich Zoega Boesen indgår i begge bestyrelser – men de fungerer helt selvstændigt. Således også i økonomisk udvikling i 2006. Black Pencil havde tilbagegang, mens Yellow Pencil gik frem.
Black Pencil er omtalt andetsteds, mens Yellow Pencil oplevede en bruttofortjeneste, der gik frem fra 11,3 til 13 mio. kr. Resultat før skat steg fra 1,75 mio. til 2,35 mio. kr., og antallet af medarbejdere steg fra 17 til 19.
Ledelsesberetningen er kortfattet, men konstaterer dog, at resultatet anses for tilfredsstillende.
fin