SxSW’16: Når man lige er landet i Texas kan man godt blive helt stakåndet. Listen af foredrag og workshops er enorm, og byen bugner af interessante mennesker og muligheder.

Et gammelt citat af  teknologiprofeten William Gibson siger ”fremtiden er her allerede, den er bare ulige fordelt”, og det beskriver måske bedre end noget andet SxSW, og den følelse man har af at leve i fremtiden for en uge i sydens bagende sol.

Det er her alt sammen. Alt det, der kunne lyde som et afsnit af Star Trek. Robotter, selvkørende biler, rumflyvningsprogrammer, teknologi på håndleddet, ting der styres af vores stemmer alene, virtuel virkelighed, og endda cyborgs. Ja, Spock ville ikke klage.

Men måske mest interessant, så er det hverken nichepræget hype eller teknologinørderi. Men opfindelser og teknologi, der lige nu er ved at blive mainstream og en del af vores helt almindelige liv.

Vi har prøvet at samle et lille udpluk af  fremtiden til alle jer, der er på festivalen i år, og til alle jer der vil følge med hjemmefra.

Men husk nu, SxSW handler mest af alt om at se alt det, man ikke troede man skulle se. Jo, måske Obama. Det handler om tale med folk. Møde nye mennesker. Det er svært at finde en mere spændende crowd, end den der er samlet i Austin.

Gør hvad jeg siger

Fra Apple’s Siri til Amazon’s Alexa og Google’s Now, så er ”voice-recognition” lige nu ved at flytte vores interaktion med internettet væk fra skærmens interface og over til en stemmebaseret virkelighed, hvor vi kan bestille varer, mens vi sidder i sofaen og samtidig råber ”skru’ op” til varmeapparatet.

HAL to Her  – Humanizing Tech Via the Power of Voice

Fredag 11. Marts,, kl 15.30-16.30, Room 6AB – Austin Convention Center

Storytelling i en virtuel virkelighed

Virtuel Reality eller bare VR, er det helt store emne på årets festival. Det er blevet mainstream. Festivalen viser et utal af nye og kreative måder hvorpå teknologien kan bruges til at fortælle historier, lege, lære og bringe folk ind i en helt anden virkelighed. New York Times, der senest har givet alle deres læsere gratis adgang til VR, fortæller om deres planer og erfaringer.

New York Times Reality Through VR-Tinted Glasses

Lørdag 12. Marts, kl. 12.30-13.30, Salon A – Hilton Austin Downtown

Hack min hjerne

Vi er vant til folk hacker computere, men hvad når vi kan hacke en hjerne, sætte en microchip ind, og fjerne en lammelse i hjernen. En helt andet version af en Cyborg, end man måske havde regnet med.

Hacking the Brain to Treat Paralysis

Lørdag 12. Marts, kl. 15.30-16.30, Room 203-204 – JW Marriott

Mig og min robot

Robotter og kunstig intelligens er på vej til at ændre vores liv. Der er kommet mindre fokus på alt det negative, og mere fokus på alle de konkrete forbedringer af vores dagligdag, robotterne kan give os.

Robot: Man’s Best Friend

Søndag 13. Marts, kl. 17.00-18.00, Room 9ABC – Austin Convention Center

Fremtidens transport

Det varer ikke længe før vi har hele bydele hvor bilerne alle er førerløse. Samtidig er Elon Musk ved at tage sine erfaringer fra Tesla og rumprogrammet ned på jorden med den revolutionerende Hyperloop transportform.

Google Self-Driving Car Project

Fredag 11. Marts, kl. 15.45-16.45, Ballroom D,  – Austin Convention Center

The Hyperloop and Flying Cars

Mandag 14. Marts, kl. 09.30-10.30, Continental 1-2,  – Western Austin Downtown

Du kan igen i år følge Another her på Markedsføring, hvor de løbende vil skrive hjem om de seneste trends fra årets SxSW Interactive festival. Another deltager samtidig i paneldebatten “Discovering the Nordic design DNA” mandag d.14. marts på SxSW  i Austin arrangeret af Dansk Design Center.