Om godt en måned (ultimo februar/primo marts) præsenterer Sundhedsstyrelsen en fedme-handlingsplan. Og senere på foråret arrangerer Fødevareministeriet en konference om fedme.
Dette er to blandt en række initiativer, der er på vej i det kommende år, og begge markerer, at debatten om de tiltagende problemer med overvægtige til stadighed intensiveres – også i Danmark.
Stephan Loerke fra World Federation of Advertisers mener, at fedme-problemerne har potentialet til at blive “fremtidens tobaks-diskussion” (se artiklen nedenfor), og fuldmægtig Ulla Hølund fra Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse hælder til at give ham ret.
– Der sker en eksplosion i antallet af stærkt overvægt ige i hele den vestlige verden, som vi er nødt til at forholde os til, siger Ulla Hølund. Men tilføjer samtidig, at der sådan set ikke er tale om et nyt problem.
– Problemerne med fedme har udviklet sig gennem de sidste 30-40 år, og der er således langt fra tale om et nyt problem. Men vi har ikke tidligere været opmærksomme på stigningstakterne i antallet af overvægtige og de voldsomme konsekvenser, problemerne får for vores samfund. Man kan blot tage over Atlanten til USA for at få et indtryk af, hvor stort et problem, der er tale om. De er på dette område noget længere end os, siger Ulla Hølund om baggrunden for, at fedme-diskussionen er stærkt tiltagende.
Fedme-problemet kræver en indsats på både lokalt, nationalt og internationalt niveau, og derfor foregår der også initiativer på EU-plan lige som WHO også arbejder på at opstille en handlingsplan.

Politisk diskussion

Hun vil lige nu ikke gå nærmere ind i indholdet af fedme-planen – ud over at den selvfølgelig kommer til at rumme en række anbefali nger og desuden vil være et oplæg til en politisk diskussion.
– Vi arbejder med tre niveauer. For det første er der spørgsmålet om, hvad den enkelte kan gøre. For det andet er der mulige indsatser i det miljø, vi alle færdes i dagligt. Og endelig er der spørgsmålet om, hvad det offentlige kan gøre. Men grundlæggende falder det hele selvfølgelig tilbage på det enkelte menneske, siger Ulla Hølund og tilføjer:
– Det er en meget kompleks problemstilling. Når det gælder alkohol og tobak, så kan man uden problemer undvære produkterne i det daglige forbrug. Alligevel er det i sig selv en kompleks problemstilling at påvirke forbruget. Med fødevarer er problemstillingen en helt anden. Her er tale om en række produkter, som man ikke bare kan undvære.
Hun siger videre, at planen også vil lægge op til dislog med en lang række interessenter – herunder også fødevareindustrien.
– Vi kigger selvfølgelig også på industriens rolle, og jeg mener, at industrien klart må have en interesse i at deltage i løsningen af problemet , siger Ulla Hølund.
Det budskab modtages positivt hos fødevareindustrien.
– Vi har erkendt, at problemet skal tages alvorligt, og vi vil gerne vise ansvarlighed og give vores bidrag, siger fødevare-konsulent Dorthe Pedersen fra Dansk Industri, hvorunder fødevareindustrien hører.
Hun kan dog ikke give konkrete bud på, hvordan industrien vil medvirke – så langt er man slet ikke nået.
– Vi er kun lige gået i gang med overvejelserne. Vi har en række ideer, men hvilke der er de rigtige, og hvilke sammenhænge, vi kan optræde i, det må afgøres af den kommende debat. Vi ønsker at lægge vores ressourcer, hvor det giver mening, og vores indsats skal selvfølgelig koordineres med andre interessegrupper og instanser, siger Dorthe Pedersen og fastslår, at industrien ikke bare afventer udviklingen.
– Vi er selvfølgelig opsøgende, siger Dorthe Pedersen

Idekatalog

Blandt mulige initiativer nævner hun udfærdigelsen af et ide-katalog over, hvordan medlemsvirksomhederne kan medvirke til løsningen af problemet. Det kunne f.eks. være noget med kostråd på fødevarerne.
– Vi har jo en noget større kommunikations-styrke end det offentlige, siger Dorthe Pedersen og fortsætter: – Det afgørende for os er at fastslå en grundholdning om, at det gælder om at have en balanceret kost. Det gælder ikke om at undgå specifikke fødevarer. Der er plads til alt – også chokolade og chips – hvis de indgår i en afbalanceret kostplan.



En del af problemet eller en del af løsningen

#ur:Faren er ikke umiddelbar, men på et tidspunkt risikerer in dustrien krav om restriktioner.Egentlig er det vores moderne livsstil, der er på anklagebænken. Men hvis den konstatering får fødevareindustrien til at læne sig tilbage og blande sig uden om, så begår den en fatal bommert.
Emnet er overvægtige/stærkt overvægtige – eller populært sagt fedme – og i særdeleshed fedme blandt børn. Der er tale om et markant og bekymrende problem, og hvis fødevareindustrien – i bred forstand samt alle der har med markedsføring af fødevarer at gøre – vil have indflydelse på sin egen fremtid, så må den forholde sig til problemerne og gå ind i debatten.
Alternativet er en risiko for forskellige indgreb som f.eks. afgifter, mærkninger og restriktioner – f.eks. i form af reklameforbud.
– Det handler om at gøre sig til en del af løsningen i stedet for at blive en del af problemet, lød budskabet fra Stephan Loerke, der er sekretariats-chef i World Federation of Advertisers, da han gæstede Danmark sidst i 2002 og talte til en forsamling i reg i af Dansk Annoncørforening. Og foreningen har taget budskabet til sig og vil i det nye år tage initiativ til flere møder, fortæller direktør Eva Tufte.
Stephan Loerke understregede, at han ikke så nogen umiddelbar fare for et reklameforbud. Men han understregede samtidig, at risikoen vil være støt voksende – og i særdeleshed, hvis ikke industrien håndterer problemstillingen korrekt.Hans udsagn understreges rent faktisk af begivenheder i Australien i december. Her var et forbud mod reklamer rettet mod børn for junk-food under opsejling, men blev afværget ved at den australske annoncør-forening gik i samarbejde med de australske myndigheder om en 5-årig kampagne, der skal søge at gøre noget ved fedme blandt børn. Kampagnen skal starte i første kvartal af i år.
Stephan Loerke karakteriserede netop fedme-spørgsmålet i relation til børn som et af fremtidens markante problemer og offentlige diskussions-emner, og baggrunden er, at problemet er særdeles relevant. Der er ikke blot tale om et medie-fænomen, men om et aldeles nærværende problem, hvilket han understregede med nogle få facts.
Der er nu 300 mio. mennesker, der er kategoriseret som fede – heraf er 22 mio. børn. Disse tal er en tredobling på 15 år. Desuden er fedme et helbredsmæssigt problem, som skaber en lang række sociale omkostninger.

WHO driver debatten

Disse tal har man også læst i FN-organisationen WHO, som er en af de vigtigste drivere af debatten. WHO har adgangen til de nationale regeringer og arbejder med en handlings-plan, som skal vedtages i 2004. Oven i dette kommer der en række mere radikale interesseorganisationer, som opererer med samme indstilling til fedme-problemet som andre tidligere har gjort over for tobak. Mange ser ligefrem fedme som fremtidens tobaks-diskussion. Her kommer fødevareindustriens markedsføring op som et naturligt angrebspunkt, men selv i sundhedsvæsenet og i WHO kan man finde folk, der ser en sammenhæng mellem reklame og fedme.
– Vi afviser, at der er en videnskabeligt baseret link mellem reklame og fedme. Vi anerkender, at der er et problem, men det er langt mere komplekst, og der mangler fortsat klarhed over, hvordan tingene hænger sammen, sagde Stephan Loerke og pegede på, at det helt overordnet handler om, at energi-indtaget er større end energi-forbruget i mange menneskers moderne livsstil, som har ændret sig fundamentalt igennem de seneste 10-20 år.
Han afviser videre, at man i diskussionen kan tale om decideret usunde eller skadelige produkter.
– Det usunde ligger i ubalanceret forbrug, sagde Stephan Loerke og opfordrede industrien til at involvere sig positivt i debatten – uden dog at komme med konkrete forslag til hvordan
– Vi må erkende den legitime bekymring, der udtrykkes over udviklingen og det tjener heller ikke noget formål blot at søge at argumentere med, at reklame blot handler om markedsandel. Det synspunkt møder ikke stor troværdighed. Samfundet forventer mere af os end blot at afvise bekymringen, og vi står over for en meget heftig debat, som er følsom, og hvor ma n kan risikere, at man søger hurtige løsninger. Der er ikke nogen umiddelbar risiko, men jeg har oplevet, hvor hurtigt debatten kan flytte sig, så hvis ikke industrien håndterer sagen ordentligt, så risikerer man forskellige indgreb, sagde Stephan Loerke.

Tv-reklamer på en 8. plads

Synspunktet om de hurtige løsninger kunne han illustrere med en analyse, som organisationen har fået foretaget blandt 5000 europæiske forældre over, hvilke grupper, der har størst indflydelse på deres børn. På førstepladsen kommer forældrene. På de næste fire pladser finder man så: skole, kammerater, tv-programmer og andre familiemedlemmer. Først på 8. pladsen finder man tv-reklamer.
På et enkelt punkt pegede han på nogle muligheder at arbejde med. Det gælder om at støtte uddannelse i afkodning af information.
– At hjælpe folk til en mere kritisk forståelse af information, hjælper til et bedre reklamemiljø. Der er ingen modsætning mellem industrien og intelligente forbrugere, sagde Stephan Loerke.