Efter en bureau-sondering har is-producenten Frisko valgt at skifte bureau fra Momentum til Propaganda McCann.
Frisko har været kunde hos McCann i en årrække, men da McCann i januar fusionerede med Propaganda, valgte Frisko at skifte til Momentum.
Som udgangspunkt får Propaganda McCann opgaven at løse de fleste større opgaver i forbindelse med Frisko’s massekommunikation. Men Lars Tandrup, marketingchef hos Frisko, vil ikke udelukke, at der kan blive tale om andre budgetter, bl.a. budgettet for below-the-line, som ligger på en række bureauer.
I fobindelse med bureau-sonderingen har Frisko kun snakket med et par bureauer og kun med bureauer, der ligger i IPG-netværket.
– Vi havde lyst til at prøve de kreative kræfter af på Propaganda, som vi har stor tillid til, siger Lars Tandrup, der ikke ønsker at oplyse om Frisko’s nettobudget.
Sidste år brugte Frisko ifølge Gallup Adfact 12,5 mio. kroner i mediespending. I hele is-kategorien var den totale spending 15 mio. kroner.
jür