Regeringen Fogh Rasmussen har erklæret Fristaden Christiania krig. Opgaven er tilsyneladende langt mere overkommelig end roderiet i Irak, som aldrig vil blive et forbillede for tilhængere af marketing warfare. Enhver marketingstrateg ved, at man skal tænke mange træk frem, og det kan man ikke beskylde den amerikanske præsident og alle hans mænd for at have gjort.
I første omgang har krigserklæringen mod de 888 mennesker og 250 hunde virket som en mægtig reklamekampagne, som har fået flere hundrede tusinde til at valfarte til det forbudte sted i løbet af sommeren og efteråret. Værtshusholderne (der alle har bevilling) har solgt øl i stride strømme i forbindelse med to åbent hus-arrangementer og et folkeoptog, som med overbevisende kraft har understreget det betænkelige i at ville ”normalisere” det selvgroede bolig- og erhvervsmiljø.
Christiania tiltrækker mellem en halv og en hel million turister fra ud- og indland, og Wonderful Copenhagen ser nødigt, at denne attraktion skal forvandles til et ligegyldigt boligkvarter. Men regeringen vil slå flere fluer med nogle få, velrettede smæk. Vælgerne skal forbløffes over handlekraft og konsekvens, og Pia Kjærgaards køtere skal mættes (selv tør fruen ikke besigtige Fristaden, skønt hun har flere bodyguards). Desuden er der en uudtalt ideologisk symbolik, da regeringen opfører et opgør med den epoke, som Christiania tilhører.
Hvis man ikke fik læst Propaganda-McCann’s egenannonce i sommeren 2003 med overskriften ”Dansk erhvervsliv kunne lære en del af Christiania”, er det nemt at finde teksten på bureauets hjemmeside www.propagandamccann.dk. Her argumenteres for, at Christiania er et stærkt brand, som bygger på værdier, der i erhvervsmæssig sammenhæng regnes for – nå, ja – værdifulde. Ugebrevet Mandag Morgen fastslår, at urbaniseringer, der giver plads til alternative miljøer, tiltrækker innovativ ungdom. København vil blive fattigere uden.
Anstødsstenen er Pusher Street, the sub-brand. På et udendørs salgs areal, svarende til et lille supermarked, er der etableret omkring 35 boder, som yder såvel køber som sælger ly. Diskdisplayet består af en halv snes stykker såkaldt hash, dekorativt anbragt på en pølsebakke med angivelse af navn og grampris for hver variant. Måske fristes køberen af produktudviklingen, en håndrullet joint (smoke2go) i et kulørt konisk plasticrør.
Ordren udføres på stedet, idet sælgeren klipper et omtrentligt stykke af med et metalredskab og vejer det på en elektronisk præcisionsvægt, hvorefter produktet emballeres i en lille plastpose med lukkesøm og et hampeblad som symbol på varens beskaffenhed. Herefter afregnes der kontant som i enhver anden ostebutik; Dankort o.l. modtages ikke, derimod kan man betale med Christianias egen mønt, der er ækvivalent med 50 DKK. Så vidt vides er markedet åbent døgnet rundt.
Vigtigst er, at kvaliteterne er rene og ublandede, og at der ikke findes hårde stoffer på Christiania, et resultat af junkblokaden 1979. Den bebudede rydning af Pusher Street kan først gennemføres, når politiets store kommunikator Kaj Vittrup (kendt fra det tumultfrie EU-topmøde december 2002) vender hjem fra udstationeringen i Basra.
Nye og farligere handelskanaler, hvor sælger kan diktere vilkårene, vil opstå i nabolaget og andre steder. Dette er big business, man taler om en årsomsætning mellem 500 og 1.000 millioner DKK. Man behøver ikke brænde fingrene på at spille detektiv for at antage, at der står kriminelle syndikater bag varetilførslen. De vil endda profitere på, at priserne uvilkårligt stiger, når balancen mellem udbud og efterspørgsel tipper i kundernes disfavør. Ledende politifolk med i det mindste hjernen på rette sted har i foråret bedt Christiania om at lægge en dæmper på Gaden, som den hedder i jargonen på Staden, men her rækker Fristadens selvforvaltning desværre ikke til. Derfor kan man befrygte eller håbe, at denne multi convenience shop besættes og befæstes af en permanent politistyrke.
”Vi har nu løst problemet, hvilket beboerne på Christianiaområdet må være glade fo r, da de ikke selv evnede det. Vi har tidligere fremlagt resultatet af vores idékonkurrence om en helhedsplan for området, og den følger vi nu nøje.” Sådan vil en eller flere ministre udtale, når det kirurgiske bulldozerindgreb er vel gennemført. Udover at skaffe mandskab er politiledelsens kunst at sløre manøvren, så korpset først kender destinationen og planen i vognene. Et tip om et nært forestående angreb vil altid være penge værd.
Christiania har mere end nogensinde brug for en indfødt brand manager med karisma, som er i stand til at sælge sagen og sætte statens snedige salgsplaner i skammekrogen. Det vil godt nok være skammeligt, hvis 888 sjæle, 250 hunde og 1.000.000 besøgende frarøves den i bund og grund liberale og liberalistiske enklave, der er blevet kaldt Hippiernes Frilandsmuseum. Og måske sælger udryddelsesprojektet alt for få billetter. Danskerne er nemlig mere tolerante, end det ofte fremstilles.