Varemærkeloven indeholder en paragraf, der lover både bøde, hæfte og fængsel til den,
som forsætlig misbruger andres varemærker. Men den bliver stort set aldrig brugt. En
analyse, gennemført af Awapatent omfattende de sidste 22 års domme i Ugeskrift for
Retsvæsen, viser, at den strenge paragraf 42 kun er forsøgt anvendt tre gange – og
kun i to tilfælde har ført til den milde bødestraf.
Juraprofessor Palle Bo Madsen, Århus Universitet, peger på, at den sjældne brug
af den strenge paragraf 42 er de krænkede virksomheder og deres advokaters egen skyld.
– Man skal være opmærksom på, at Sø- og Handelsretten jo kun kan tage stilling til det, den
bliver forelagt. Og da det er den krænkede selv, som skal påberåbe sig paragraf 42 og løfte
den ofte vanskelige bevisbyrde omkring det forsætlige i en varemærkekrænkelse, må skytset
rettes mod de krænkede selv. Vil man ændre på forholdene og f.eks. forlange at det offentlige
skal skride ind over for varemærkekrænkelser, må loven laves om.
– Vores analyse siger ikke noget om hvorvidt varemærkeloven efterleves eller ej. Men den sender et klart budskab til advokater og domstole om, at de bør overveje at indhente tiden. Varemærker repræsenterer i dag meget store værdier, mens de erstatningsbeløb, som typisk udbetales, er små og bøder kun yderst sjældent anvendt, siger Awapatents markedschef Stefan Hjelmqwist og tilføjer:
– Tingene hænger simpelthen ikke sammen. Et registreret varemærke kan være den eneste og bedste beskyttelse af en virksomheds immaterielle værdier, og derfor skal det også have
alvorlige konsekvenser for dem, som forsøger at snylte på andres ejendom. pia