Reklamebranchen har de seneste par år været sendt ud i sin værste krise i lang tid. Fyringer er blevet hverdag i en branche, hvor glamour og luksus er blevet afløst af utryghed og sparetider.
Men hvad med de mennesker som bliver fyret? Hvordan takler de den nye situation?
Markedsføring følger i de kommende numre et kreativt team, tekstforfatteren Flemming Møldrup og AD’eren Michael Stokkebye, der blev til overs, da McCann fusionerede med Propaganda. Første artikel i serien blev bragt i Markedsføring nr. 2.



”Vi kan også arbejde i receptionen”

Flyttekasserne står stablet i bundter af fem og danner en mur, der skærmer vejen til kontoret. Henslængt over skrivebordet flyder den 33-årige AD’er Flemming Møldrup, som var han midt i en powernap. De t er hans sidste dag på bureauet McCann, der blev overtaget af Propaganda for godt to måneder siden. Om få timer skal han aflevere sin nøgle og sammen med sin makker, tekstforfatteren Michael Stokkebye, tage afsked med bureauet.
Selvom der ikke er mere at gøre end at sige farvel er der ingen grund til at slappe af. Lige siden det blev klart for Michael og Flemming, at de ikke kom med til Propaganda, har de knoklet for at skaffe sig selv et nyt job. Med mappen i hånden har de banket døre ind på en række af byens bureauer. De har koncentreret sig om at opsøge bureauerne på den liste de skrev, da de blev fyret. Listen rummede de otte bureauer de helst vil arbejde på.
Michael Stokkebye og Flemming Møldrup begyndte deres jobjagt med at ringe til de kreative direktører på de udvalgte bureauer. Arbejdet med at få kontakt viste sig hurtigt at være meget krævende og uden den store succes. Godt nok klager reklamebranchen over ikke at have nok at lave, men de kreative direktører havde rigeligt at se til, når de to kr eative ringede. Det har derfor taget Michael og Flemming op til en måned at komme i kontakt med nogle af de kreative chefer på bureauerne. Nogle gange ringede de op til ti gange hver dag uden held. For de havde en holdning om ikke at efterlade en besked.
– Det er mig som søger job, derfor virker det bedst, hvis det er mig, der er den udfarende, fortæller Flemming Møldrup, der derimod hurtigt fandt ud af, at den bedste måde at skabe kontakt var at sende en email.
På den måde kunne de præsentere sig uden, at direktørerne skulle tage stilling til dem med det samme. Det har virket rigtigt godt, for de fleste af dem er vendt tilbage med en positiv holdning om, at de godt vil møde dem. Der er dog et par bureauer som kom tilbage med udmeldingen, at ”de ikke orkede at se flere mapper” eller, at ”de ikke havde plads lige nu”.
Michael Stokkebye fornemmer at, det er blandt de store kreative bureauer, de har fået den bedste og mest positive tilbagemelding, mens de mindre bureauer har været mere tilbageholdende.
– D et skyldes nok, at der på de bureauer har været en tradition for at holde sig orienteret. De store kreative bureauer lever af at opdage nye kreative, og det er bureauer, hvor man i flere år har haft muligheden for at give selv receptionisten mulighed for en karriere i reklamebranchen, siger han.

Ny situation

For både Flemming og Michael har det været grænseoverskridende at skulle søge et job og sælge sig selv. En situation de ikke tidligere har prøvet.
– Vi er slet ikke vant til den situation. I alle de år jeg har arbejdet i reklamebranchen har folk ringet og spurgt, om jeg ville arbejde for dem. Men nu er det pludselig mig som ringer og spørger, om der ikke er noget at lave, siger Flemming Møldrup, der har arbejdet på fire andre bureauer i sin karriere. Hver gang, han har, skiftet er han blevet headhuntet.
Michael Stokkebye har kun arbejdet på et andet bureau, Leo Burnett, før han blev headhuntet til McCann for godt et år siden.
– Det er meget nyt at skulle ud at sælge sig selv, men at opleve de t har gjort mig opmærksom på, hvor selvsikker man bliver, når man har et job, siger han.
De har også begge følt det meget underligt at skulle rundt og præsentere deres mappe på bureauerne. En ny situation, hvor de bl.a. har fået testet hvor langt man vil gå for at tilpasse sig.
– Hvis en bureaudirektør ikke lige griner over noget, som vi mener er sjovt, så har jeg efterfølgende pillet det ud. Men hvis Michael har ladet det være i mappen, kan det virke helt åndsvagt, når de næste, vi viser mappen til, så synes det er fedt, siger Flemming Møldrup, der også har oplevet, at han i højere grad har ladet holdningen til sin mappe styre af hvad de kreative direktører har sagt.
– Hvis de f.eks. ikke lige synes, at en udmelding på en film fungerede, har jeg måske været mere til bøjelig til at sige ”det kan da godt være den skulle være anderledes” i stedet for at stå fast. Lidt åndsvagt. For der er jo ikke uden grund, at jeg har brugt 300 arbejdstimer og halvanden million kroner af kundens penge på at lave filmen såd an, siger han.

En ny tid

Indtil videre har der været en god tilbagemelding fra de bureauer som Flemming og Michael har besøgt. Men endnu har det ikke medført konkrete jobtilbud. Hos et stort bureauer er de dog kommet lidt tættere på. Bureauet har fået de to arbejdsløse kreative til at levere et gratis oplæg, som de netop på deres sidste ’arbejdsdag’ har præsenteret. De kreative direktører på bureauet var meget positive. Derfor er der en lettet stemning her lige inden lukketid.
– Bureauet var meget glade, men kunne ikke sige andet end, at de ville vende tilbage. Så vi er sat på pinebænken lidt endnu, siger Flemming Møldrup.
Inden prøveoplægget, som Michael og Flemming lavede uden at få penge for det, var udmeldingen fra bureauet, at de ikke manglede endnu et mandligt team, men søgte et kreativt kvinde-team, fordi de syntes, at de var ved at have tilpas mange produkter til kvinder.
– Det havde vi tænkt over, så vi overvejede at møde op i dametøj til præsentationen, men det droppede vi. I stedet sendte vi dem et billede af os selv med parykker, hvor vi gjorde opmærksom på, at vi også kunne arbejde i receptionen, hvis der ikke var andet at lave, siger Michael, der godt kan ærgre sig over at skulle sige farvel til en sjov tid på McCann.
– Der har været en virkelig god stemning på bureauet rent socialt. Og jeg tror faktisk godt vi kunne have vendt udviklingen, hvis vi havde fået lidt mere tid. Men det får vi aldrig svar på, siger han.
Flemming Møldrup er enig.
– Jeg kan huske, at jeg en gang så en annonce i Wall Street Journal for et reklamebureau som søgte kunder. I annoncen stod der. ”If you want a great lunch, go to McCann”. Det er også meget rigtigt. McCann har altid været kendt for at være et sjovt sted, men ikke et sted, der var blandt de mest kreative. Det har også været en sjov tid, men nu begynder en anden, siger han