Prisen for at beskytte sig mod ny global økonomisk uro styrtdykker og forstærker håbet om en stabilisering af aktiemarkederne oven på den europæiske gældskrise, skriver Børsen.
Det viser udviklingen i volatiliteten på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder, som følges nøje af investorerne over hele verden. I USA er VIX-indekset for det amerikanske aktiemarked faldet til det laveste niveau siden juni 2007, før finanskrisen ramte USA, og det europæiske VSTOXX er på det laveste niveau, siden gældskrisen brød løs i juli sidste år
– Vi ser, at katastrofescenariet er ved at blive priset ud af markederne igen. Det betyder, at usikkerheden om fremtiden i dag er lavere end for tre og seks måneder siden, siger Bo Christensen, chefanalytiker i Danske Capital, som rådgiver Danske Invest, med 750 mia. kr. under forvaltning.
Børsen