Det store flertal i panelet startede med at være begejstret. “Hvor er det dog vidunderligt, at der er nogen, der laver sådan noget“, lød kommentaren om en Tryg Baltica film med en fuglerede.
Lisbeth Mundrup Radant: – Jeg var med det samme klar over, at det var en film for Tryg Baltica, og det synes jeg er stærkt.
Birthe Nielsen: – Livets risiko er der hele tiden. Filmen handler om at sikre sig et miljø, hvor man har tryghed.
Anouska Sinding: – Den sidder lige i skabet, og sætter så mange tanker i gang.
Så dukkede problemerne dog op, idet den ene i panelet havde misforstået filmen, og det rokkede i første omgang ved den ellers uforbeholdne ros.
Filmen viser en fugl, der kommer tilbage til reden med orme. På et tidspunkt skubbes den velvoksne unge ud, og den falder mod jorden, men når at lære at flyve inden, den rammer.
Det viste sig i diskussionen, at Anouska Sinding havde misforstået filmen.
– Jeg så den således, at det var han-fuglen, der skubbede hun-fuglen ud af reden, og den udlægning tilfører et budskab, som jeg synes er enormt stærkt, sagde Anouska Sinding og tilføjede: – Jeg ved det godt. Jeg kan ikke prale med min ornitologiske viden.
Til gengæld syntes hun i første omgang, at filmen kommer til at halte lidt som overordnet branding, når det er en fugleunge, der skubbes ud.
Anouska Sinding: – Så trænger den til et produkt – som f.eks. en ungdomsforsikring.
Birthe Nielsen: – Jeg ser den som et ikon på risiko. Jeg synes ikke det er fair at tage den bogstaveligt.
Efterhånden enedes man da også om, at det egentlig ikke betød noget, om man forstår filmen korrekt. Der er tale om en åben film, som også fungerer i forhold til Anouska Sindings ornitologisk ukorrekte udlægning.
Lisbeth Mundrup Radant: – Visuelt har vi set noget meget forskelligt i filmen, men spørgsmålet er om det er et problem eller ej. For det overordnede budskab om at det handler om at være tryg, det fanger vi jo alle.
Filmen scorer over middel på kendskab og branding, mens den kun opnår en middel score på ad-liking. Filmen huskes bedst af de 13-24 årige, mens den brander klart bedst hos de 25-34 årige. Til gengæld er det den ældste del af befolkningen (65+), der synes klart bedst om filmen.
Den lidt tynde score overraskede panelet.
Birthe Nielsen: – Når danskerne bliver præsenteret for en emotionel film, så tror jeg, de svarer undvigende. Der er jo heller ikke noget at grine af. Men jeg tror, den stikker dybere, end tallene viser.
Lisbeth Mundrup Radant: – Der er tale om en film, der er smukkere end så mange andre og som i stil er meget stille og rolig. Det er ikke umiddelbart en film som skiller sig markant ud. Men det er sikkert en film som har en langsigtet effekt og som hvis man testede kvalitativt vil vise nogle andre nuancer og indgangsvinkler i testresultaterne, hvor man bl.a. i højere grad vil fange de emotionelle aspekter, og hvorledes de påvirker forbrugerne.
Og så giver vi ordet til panelets enlige hane – Anders Høiris: – Filmen er rasende dårlig.. Jeg afkoder den således, at “hvis du er Guds søn, så klar dig selv“. Hvor er det trygge miljø, der samler dig op? Næ, det gælder om at klare sig selv. En noget sær morale for et forsikringsselskab. At så filmen også er kedelig ved gensyn gør den ikke bedre.