Den metroseksuelle mand har længe haft sine egne creme-serier, og nu får han også sin egen smykkeserie. Det er Pilgrim, der står bag den netop åbnede netshop, mens.pilgrim.dk.
Nogen siger, at han er død, aldrig har levet m.v. Men han lever og har det godt. Han fylder bare ikke så meget mere, men udvikler sig stille og roligt – ligesom hans behov for at iscenesætte sig selv, som kvinderne altid har gjort det.
At den metroseksuelle mand nu får din egen smykkeserie, er kun en naturlig udvikling og det er da også den holdning, der ligger bag åbningen af mens.pilgrim.dk:
– Vi har netop åbnet netshoppen, der bygger på tendenserne i tiden, og altså ikke på analyser og undersøgelser. Hos Pilgr im har vi en lang tradition for accessories til kvinder. Med den nye designlinie til mænd, begiver vi os ind på et spændende nyt marked, siger Jørn Bo Kristiansen, PR- og marketing manager hos Pilgrim A/S.
Så vidt det vides, er Pilgrim den første større smykkevirksomhed herhjemme, der går ind på dette nye marked. Pilgrims Men’s Collection er holdt i rå materialer og et markant og maskulint design og hjemmesiden, som it-konsulenthuset Creuna står bag, er skabt i den samme stemning. Målgruppen for mens collection er de unge street-agtige mænd, med hængerøvsbukser, men også de lidt ældre og mærkevarebevidst mænd:
– Det er første gang, at Pilgrims design kan købes online. Vi satser på dette medie med Mens Collection, da vi ved, at lige netop denne målgruppe, er både vænnede til og trygge ved at handle over nettet. Men kollektionen til mænd kan også købes fra vores egne fire butikker, ligesom der også er mulighed for, at smykkerne vil dukke op i andre accessories-butikker, men indtil videre har vi bare ikke nogle etablerede salgskanaler mht. smykkerne til mænd, tilføjer Jørn Bo Kristiansen.
Markedsføringen af Mens Collection består af print i udvalgte medier som Chilli og Euroman, samt online markedsføring på musikportaler. Markedet er i første omgang Danmark, Sverige og Norge, hvor mærket Pilgrim allerede er kendt for sine smykker og accessories til kvinder.
– Baggrunden for samarbejdet mellem Creuna Danmark og Pilgrim, er den udvikling, Pilgrim har været inde i de sidste par år. Pilgrim er vokset til i dag at være en international organisation, og det stiller nye krav til salg og leverance, men åbner samtidigt op for helt nye muligheder. Det er første gang, at Pilgrims design kan købes online. Ved at satse på online medier øger vi tilgængeligheden til vores produkter, samt til helt nye målgrupper, siger Jørn Bo Kristiansen og tilføjer: