Alt tegner til, at Chilli og GK Media, der udsender reklamefinansierede notatblokke og kalendere, vil fusionere. En fusion som vil være fremprovokeret af de hårde tider på markedet.
– Vi kan ikke skjule, at det er hårde tider. Det er det vel for de fleste i medie-branchen. og derfor måtte vi i torsdags opsige 6 medarbejdere, fortæller direktør Carsten Jensen, som samtidig afviser rygter om, at Chilli skulle være gået konkurs.
Han fortæller videre, at der er opnået principiel enighed mellem ejerne af Chilli og GK Media om at lægge de to selskaber sammen. I øjeblikket er kontrakten ved at blive udfærdiget af advokaterne, og han forventer at sammenlægningen falder på plads i løbet af februar..
– En sammenlægning skal gerne give nogle stordriftsfordele samt give os et større udbud til annoncørerne. Produktmæssigt er vi ikke i direkte konkurrence, men vi kæmper selvfølgelig om de samme budgetter. En sammenlægning skal således gerne styrke os, og være et mere fremadrettet initiativ i disse tider, siger Carsten Jensen.
Han fortæller videre, at det ligger fast, at Chillis tre platforme fortsætter. Det gælder Cilli magasinet til de 15-25 årige, Frikvarter til de 13-17 årige samt ChilliNet. Hertil kommer så GK Medias produkter. fin