En cyklist trækker op bag ved en Citroën C4, som holder for røst lys på den trafikerede gade. Flere cyklister kommer til, og til sidst følger en hel hær af cyklister efter bilen – angiveligt fordi bilen ikke oser og forurener.
I krydset drejer bilen fra, og cyklisterne ser rådvilde ud, men så kommer der heldigvis en anden C¤ i modsat retning, som cyklisterne så skynder sig efter. Voice over om ”mindre CO2 og lavere benzinforbrug” efterfulgt af Citroëns logo
Harmløs reklame – som Euro RSCG London i øvrigt har kreeret – og dog.
En britisk seer har indklaget filmen for landets reklamemyndigheder, Advertising Standards Authority (ASA). Men ikke – som man måske ville have forventet – for greenwashing.
Næ, problemet for den kritiske seer er, at ingen af de mange cyklister bærer cykelhjelm… Og det, mener seeren, er det samme som at acceptere og tilskynde til sundhedsskadelig adfærd. Især over for børn, som også ser tv i den bedste sendetid, hvor reklamen kørte.
Citroën forsøgte i sagen at forsvare sig med, at cykelhjelm sådan set ikke er lovpligtig i England, at cyklisterne kørte pænt, at der ingen børn var med i reklamen, og at fokus i reklamen jo slet ikke var på det at cykle som sådan.
Men ASA valgte alligevel at imødekomme klageren. Ikke så meget baseret på reklamens indhold, men på grund af sendetidspunktet. Så Citroën måtte pænt acceptere, at man ikke længere kunne vise reklamen i den sendetid, hvor det må forventes, at børn ser tv.
Se den famøse film her.
/embed>