Fyens Stiftstidende er på rette vej. Efter to års krise og oprydning melder avisen nu om lysere tider. Den største del af underskuddet består af ekstraordinære udgifter til fratrædelser, idet hver femte medarbejder har forladt koncernen.
– Forventningerne til 2002 er ganske vist et nul, idet vi ikke forventer, at det gamle, gyldne niveau for annoncer vender tilbage, siger adm. dir. Og chefredaktør Egon Tøttrup til Børsen. I 2003 tager avisen en ny trykpresse i brug og sammen med fortsatte rationaliseringer venter avisen, at det vil give et overskud til næste år i størrelsesordenen 10 mio. kr.