Specielt i udlandet er der stor interesse for netop at knytte dagblades websteder til blogging. Og med mere end 3500 aktive brugere af smartlog.dk har Fyens Stiftstidende taget skridtet mod den dialog-baserede journalistik. En weblog er populært sagt en individuel hjemmeside, en form for elektronisk dagbog – et fænomen der vokser utrolig hastigt i udlandet.
Chefredaktør Egon Tøttrup siger, at med købet af blog-sitet har Fyens Stiftstidende taget endnu et skridt på vejen mod Mediehusets vision om, at lade sig inspirere af den synergieffekt, der er mellem de nye og gamle medier:
– Det er vigtigt, at de danske mediehuse ikke kun er opmærksom på udviklingen på nettet, men også har fingeren på pulsen, når det drejer sig om brugernes egne ønsker. MSOL