Bag Tuborgs film står en manuskriptforfattergruppe på ikke mindre end tre personer. Anders Thomas Jensen, Kim Fupz Aakeson og Henrik Juul.
Og selvom Kim Fupz Aakeson knapt nok kan huske at have været med, og Anders Thomas Jensen sideløbende var i gang med et par andre småfilm, så er der ingen tvivl om, at filmenes manuskript er både gennemarbejdet, sjovt og godt fundet på.

BESTEMT IKKE UKOMPLICERET
Henrik Juul har været med lige fra den spæde start, og han fortæller, at selve manuskriptet i denne sammenhæng kun fylder omkring 10%.
– De første 90% af vores arbejde med filmene handler om hele tanken og idéen bag. Kan det overhovedet lade sig gøre, hvordan og med hvem. Men faktisk synes jeg, det er svært at skille en film ad i idé, manuskript og produktion. I de her film er det i lige så høj grad sproget, detaljerne i butikken og de personer, der kommer ind, som bærer, understreger han.
Og detaljer er der masser af – både i instruktionen og replikkerne. Ifølge Henrik Juul er Anders Thomas Jensen nemlig sindsygt god til dialog og især til den lidt skæve af slagsen. Tænk for eksempel både på kampagnen for Kims og ikke mindst på hans seneste film Blinkende Lygter.
I øvrigt var Kim Fupz Aakeson kun med i de indledende øvelser for så at gå over til Mazda-reklamerne.
– Vi briefede Anders Thomas Jensen, som vi ville briefe enhver anden tekstforfatter på bureauet. Altså om kunden og produktet og om hvad det var, vi skulle kommunikere. Man kan godt sige, at vi havde god tid – i hvert fald i forhold til andre kampagner. Men det var også nødvendigt. Der skulle være tid til at skyde sig ind på idéen, og på det at vi havde med øl at gøre. For det er nemlig ikke helt ukompliceret, fastslår Henrik Juul. Han mener derfor, at man ikke bare kritikløst kan sætte andre folk i gang.
Henrik Juul vurderer også, at filmene muligvis kan opfattes politisk, fordi de indeholder et indvandreraspekt.
– Men jeg tror nu, at folk synes, det er skide sjovt. Og der er da heller ingen, der har ringet og brokket sig, siger han.

AT PAKKE BUDSKABET IND
Wibroe, Duckert & Partners har haft Tuborg som kunde i mere end 20 år. Så efterhånden skulle de vel have lært at arbejde med øl som produkt. Alligevel tog det et godt stykke tid at udvikle konceptet på kiosk-filmene.
– Ja, det er egentlig en lang historie. Men kort fortalt blev vi enige om at nedlægge Squash-klubben. Ja, simpelthen at lade den lukke og genåbne kiosken som en indvandrer-døgner. Instruktøren og jeg skrev nogle synopser, og da Tuborg så blev tilbudt et sponsorat på Bleeder, var det oplagt at bruge Zlatko, som figur, siger han.
Instruktøren hedder Anders Winding Refn, og Henrik Juul pointerer, at han i denne sammenhæng er mindst lige så vigtig som Anders Thomas Jensen.
– Blandt andet havde han jo nærmest ejerskab på Zlatko. Og så er han dygtig til at få pakket budskabet ind, siger Henrik Juul og påpeger, at filmene krævede et stort samarbejde i løbet af det knap halve år, det tog at udvikle dem.
Han forklarer også, at kiosk-filmene skal ses som en slags meta-reklame. Reklamer der ophæver grænserne for, hvad man må og ikke må, og at man derfor næsten kan trække dem ud af reklameblokken.
– Filmene er ikke reklameagtige. De blander fiktion og virkelighed – og så kan man tillade sig at gå længere, mener han.