I en kort meddelelse fortæller Mols-Linien, at det forventede overskud på 20 til 40 millioner kroner i 2010, nu formentligt bliver forvandlet til et underskud på mellem 20 og 50 millioner kroner. Det skriver RB-Børsen.
Den overraskende nedjustering sker i samme år, som Mols-Linien har brugt mange kræfter på en kampagne, der skulle overbevise danskerne om,
at turen over Fyn er spild af tid. 
Selskabet oplyser, at det dels er antallet af ”overførte enheder” i juli og august og dels et motorhaveri på en af selskabets hurtigfærger, der ligger til grund for de ændrede forventninger til årsregnskabet. Mols-Linien har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer til regnskabet.