Det har kostet 24 kommuner mere end 75 millioner kroner i gyldne håndtryk at smide kommunaldirektører, direktører og andre chefer på topniveau ud i utide i løbet af de seneste tre år.
Det viser en opgørelse fra magasinet Kommunen.
30 sager har alene kostet 58 millioner kroner, og den absolutte topscorer er Frederikssund Kommunes fyring af kommunaldirektøren i 2009. Den kostede næsten 5 millioner skattekroner.
Topchefer er typisk åremålsansat og har krav på 36 måneders løn, hvis kommunen vil af med dem.
I forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger har kommunerne rejst krav om, at de tre års løn sættes ned til et år.
Politiken.dk