Engodsag.dk og 110 hjælpeorganisationer står bag en ny kampagne, som skal få danskerne til at gå amok i godhed. ”Go’ Galskab” hedder konceptet, og Engodsag.dk har allieret sig med en række kendte ambassadører for at få galskaben til at rulle over hele landet.
Go’ Galskab-kampagnen begynder tirsdag den 27. februar 2007, og ideen er at Go’ Galskab er gode gerninger, som du belønner ved at give et Go’ Galskab-kort til dem, som udfører gerningerne. Go’ Galskab er f.eks., når nogen holder døren for dig, hjælper dig med børnepasningen eller sender dig et smil. Har man modtaget et kort, skal man også give det videre, og på HYPERLINK “http://www.gogalskab.dkwww.gogalskab.dk kan man skrive gode historier og følge kortenes vej rundt i landet. På den måde bidrager alle, der deltager, til et lille stykke Danmarkshistorie om at sprede godhed.
Hos Engodsag.dk håber man, at kampagnen vil være med til at gøre det både sjovt og trendy at vise sin begejstring for de gode gerninger:
– Vi vil sprede Go’ Galskab-kortene som en virus og håber at smitte hele landet med en uforklarlig trang til hjælpsomhed. Sådan vil vi gerne sætte fokus på hjælpsomhed, samt udbrede budskabet om, at det via Engodsag.dk er meget simpelt at gøre noget godt i verden, siger Mads Ellegaard, medstifter af Engodsag.dk.
– Hvert kort vil have sin egen historie, og man kan læse den på internettet. På den måde samler vi beretninger fra hele landet og om alle slags mennesker, supplerer Jonathan Løw, medstifter af Engodsag.dk.
Bryan Rice, Lone Hertz og Andrea Vagn Jensen er blandt de kendte danskere, der vil åbne kampagnen i både Århus og København ved at uddele kort til folk, som gør noget godt for andre. Derudover vil der i både Århus og København være underholdning. I Århus vil man bl.a. kunne møde Svend Åge Madsen og opleve – manden bag romanen ”De gode mennesker i Århus”, som har inspireret til kampagnen – læser op.
Kl. 16.55 letter en helikopter fra Århus og transporterer Go’ Galskaben til København. Kl. 18.00 skydes Go’ Galskaben så i gang i København.


Boks:

Sådan får man et kort

Hvis man endnu ikke har modtaget eller givet et Go’ Galskab-kort, kan man gå ind på HYPERLINK “http://www.gogalskab.dkwww.gogalskab.dk. Efter at have hentet Det Gode Program, som gør, at man fremover og ganske gratis kan tilgodese velgørenhed via e-handel, kan man printe sit helt eget kort. Man kan også logge ind på hjemmesiden og følge kortets vej gennem landet og læse de gode historier, der følger det. Derudover udleveres kortene i butikskæderne Punkt1, Bog & idé, Fakta, b-Young, Gad, ELplus, Bruuns Galleri (Århus) hos alle danske Bager- & Konditorforretninger samt distribueres som Go-Cards, via Jubii .dk og gratisavisen 24timer. Se en liste over alle udleveringssteder på HYPERLINK “http://www.gogalskab.dkwww.gogalskab.dk