Hvis nu H.C. Andersen var født 200 år senere – i 2005? Hvordan vil det gå ham? Vi ved det ikke, men vi kan gætte. Og vi kan gøre spørgsmålet mere generelt: Er det 21. århundredes danske samfund et godt sted for skæve genier, har vi de sociale normer, der skal til for at de kan udvikle sig og har vi et uddannelsessystem, der tillader dem at blomstre

H.C. Andersen i Hollywood

Lad os starte med gætterierne. Hvis H.C. Andersen fødtes i år ville han leve sit liv op gennem det 21. århundrede og ikke i 1800-tallet. Hvordan vil det gå ham? Formentlig godt, overordentligt godt. Han ville være født ind i et samfund stærkt på vej ind i oplevelsesøkonomien. Han ville blive inviteret til Hollywood, hans eventyr ville blive filmatiseret af Disney og han ville have haft rettighederne til sine værker. Han var blevet kørt rundt i en 15 meter lang, sort limousine med chauffør i hvidt liberi og kasket med guldbesætning. Han ville bo på luksushotellets dyreste suite. Han ville møde Steven Spielberg. Steve Jobs ville have ham til at reklamere for sine Mac-computere og MP3 spillere. Han ville skrive på engelsk og i Danmark ville vi hylde ham som en af vore store sønner – når han kom på besøg for at lade sig interviewe til fjernsynet. Han ville holde foredrag i Bella Centeret og statsministeren ville byde velkommen og tale med ham bagefter. Hans eventyr ville nå verdensmarkedet, mens han levede. Han ville være blevet verdensberømt i sin levetid. Den rejseglade Andersen ville have set næsten hele v erden, ikke kun Europa.
Kan vi nu være sikre på det? Nej, for det forudsætter, at hans skæve geni havde samme muligheder for at blive formet og udfolde sig som i første halvdel af 1800-tallet, i Guldalderen, den gang den romantiske periode ikke var klinget af endnu. Hermed er vi ovre i det mere generelle spørgsmål, nemlig om dagens Danmark stadig er et sted, der kan fostre genier? I Guldalderen var der jo mange andre genier: Kierkegaard, malerne og i videnskaben en anden H.C. – nemlig Ørsted. Det er vigtigt, fordi vi er på vej ind i oplevelsesøkonomien.


Hvad er et geni?

Inden vi går videre: hvad er egentlig et geni? Mit svar er at det er en person, der kan se tingene fra en overraskende ny vinkel og derved bidrage til indsigt og forståelse. Det starter med undren, der fører til inspiration til den vinkel, som andre ikke har set før. I videnskaben har geniet både fantasi og viden, i kunsten er det fantasi sammen med indsigt i den menneskelige natur. Mange har set et æble falde til jorden, men det va r først Newton, der begyndte at spekulere over, hvorfor æblet mon gjorde det. Så krævede det hårdt videnskabeligt arbejde at finde frem til ”tyngdeloven”, men det startede med undren. H.C. Andersen var ikke den første, der stødte på ”Kejserens nye Klæder”, men han var den, der gennem eventyret skabte forståelse og indsigt i fænomenet, han satte ord og ordbilleder på.
Naturligvis er der fortsat mange videnskabelige opdagelser at gøre i nanoteknologi og i bioteknologi, men her ser det ud til at det ikke længere er det enkelte geni, men et team, der skaber resultater. Det drejer sig om forskningsmiljøer. Den enkelte videnskabsperson kan ikke overkomme at vide det hele, det er samarbejde mellem eksperter, der skal til. Sådanne forskningsmiljøer findes i Danmark, men vi må nok erkende, at det ikke er os, der vinder de fleste Nobelpriser. Det ensomme geni – eneren – trives derimod fortsat i kunstens, kulturens og filosofiens verden og her må vi spørge til betingelserne i dagens danske samfund. Mit bud er, at de på nogle punkter er ringere, på andre bedre.

ets vilkår i dagens Danmark

negative først. Danmark har – sammen med det øvrige Norden – den højeste andel af børn, der kommer i vuggestue, børnehave og i fritidsordning. Der sker en socialisering, en tilpasning. Så har vi – sammen med mange andre lande – et system, der sikrer, at man er under uddannelse til man er 16 – 20 år gammel. Her sker der også en socialisering, vi bliver gjort ens i udsyn, viden og forudsætninger. Det er alt sammen udmærket, men for de skæve genier er der en risiko for at de normaliseres, bliver gjort til fornuftige samfundsborgere, der deler flertallets idé om ”det gode liv”. Den gamle landsbyskole kunne ikke skabe den samme grad af socialisering. Skoletiden var kortere, man lærte mindre.
Men så er der det positive. I 1800-tallet var der ikke så mange erhverv man kunne vælge imellem og man blev som regel det samme som sine forældre. H.C. Andersen skulle efter datidens norm formentlig være kommet i skrædderlære, men han havde lige det ekstra, der skulle til for at sige nej. Vi må spørge, hvor mange lidt mindre seje genier vi er gået glip af på grund af for strikte normer? Det var næppe gået godt med ham som skrædder, han ville have forstyrret de andre med sine historier. I dag er der derimod mange hylder at vælge imellem. Det er muligt at ”komme på rette hylde”, hvis man kender sig selv og hvis man ellers kan overskue mulighederne. H.C. Andersen kunne have udviklet sit talent på kunsthåndværkerskole, på en forfatterskole, på højskole, der er mange muligheder.
Danmark står i internationale holdningsmålinger som et land, hvor det individuelle valg er OK. Man leder i disse målinger forgæves efter støtte til idéen om, at Janteloven især trives i Danmark. Vel er vi stadig lidt utrygge ved at afvige i påklædning og i normer, men altså ikke sammenlignet med andre lande.
Så med mindre man tror at genier udvikles bedst i modvind – og det gør denne skriver ikke – så vil den H.C. Andersen, der fødes i 2005 have relativt gode betingelser. Han vil ikke blive kanøflet, fordi han er for stor og aparte. Ikke så meget i hvert fald.

Der er altså 7 former for intelligens

Jamen, så var der lige det med skolen, hvordan kan den hjælpe? Fremtidens samfund belønner mange slags færdigheder og allerede i dag kommer nogle af de højeste indkomster fra dem, der tjener dem i den nye oplevelsesøkonomi. Den amerikanske psykolog, Howard Gardner, har derfor identificeret 7 forskellige intelligenser eller færdigheder. Han starter med den logisk/matematiske begavelse, Niels Bohrs og Einsteins. Det er industri- og informationssamfundets intelligenser. Den form for begavelse, der især blev påskønnet i 1900-tallet og tidligere. Den sproglige intelligens har personer, der har det godt med ord, er historiefortællere – en sådan begavelse havde H.C. Andersen i rigt mål. Han var tillige rumligt begavet – han havde fornemmelse for billeder og former. Det er to former for begavelse, der bliver brug for i oplevelsesøkonomien. Man kunne også leve af det i 1800-tallet, men det va r ikke fedt. Det samme gælder for den musikalske intelligens og for den kropslige/sportslige. Ser vi på indkomsterne allerede i dag så er sportsstjerner og stjerner i musik ofte bedre aflønnet end ministre. De sidste to former for begavelse hos Gardner er de sociale og personlige færdigheder. De er til alle tider blevet belønnet. Evnen til at overtale andre og til at begå sig socialt samt til at vide, hvem man er og hvad man står for, har altid været i høj kurs.
Der er i skolen én retning, der ønsker, at flere former for begavelse skal have lejlighed til at udfolde sig, men der er altså også den anden, der siger, at de logisk/matematiske evner er dem, skolen bør koncentrere sig om. Den sidstnævnte forekommer at være et forsøg på at vinde den forrige krig, den der udfoldede sig i industri- og informationssamfundet. Ensidighedens periode bør være forbi. H.C. Andersens begavelse var høj, men smal, noget kunne han langt bedre end andre, men andet var han for ”dum” til.
Når vi i Danmark skal skabe et rigere samf und (også i penge) så må det starte i skolen. Starte med en anerkendelse af de syv intelligensers eksistens og at det er alle syv, der bliver behov for i fremtidens samfund. Syv ligestillede, ligeværdige søjler, hvor man også anerkender den høje, smalle begavelse. Det er dem alle, der skal have lejlighed til at udfolde sig, til at komme med deres bidrag. Så bliver der ikke kun en, der er den dygtigste, men syv. Færre får et tab af selvværd og netop for lille selvværd burde regnes for en ”folkesygdom”, der, hvis den blev behandlet, ville give store menneskelige og økonomiske resultater. Man kunne starte med forebyggende foranstaltninger i skolen.
Der er brug for sproglig og rumlig intelligens som på intet tidspunkt før i verdenshistorien. Det er derfor mit bud er, at H.C. Andersen ville have klaret sig godt i nutiden og især i fremtiden. Tænk blot på reklame og markedsføring, en branche, der globalt set omsætter for 370 milliarder amerikanske dollars – eller ca. 25% af det danske nationalprodukt. Hvis vi nu kunne vinde blot nogle få procent af dette verdensmarked – fordi vi havde udviklet den kreativitet og de evner til fornyelse, der skal til. For det er vel det, der skal til, ikke? Hertil kommer underholdningsindustrien, kunsten, sporten og kulturen. Regn med at både industrien og store dele af IT-branchen bliver automatiseret – efterhånden lige så meget som landbruget allerede er blevet det.

Det 21. århundredes hvide svaner

Derfor er det en rigtig god idé at bruge H.C. Andersen året til at tænke over om det er hans form for begavelse, der skal føre os frelst gennem det 21. århundrede og ind i det næste. Som det fremgår af overstående så er mit bud: JA, det er det lige netop.
H.C. Andersen er formentlig den dansker, der har skabt mest glæde og livsforståelse verden over. Som nummer to – dog kun i livsforståelse – kommer Søren Kierkegaard. I den danske folkeskole går der utvivlsomt nogle små andersen´er og kierkegaard´er rundt. De er sikkert ikke blandt de dygtigste i klassen og det er sandsynligt , at de ikke har det helt nemt. Hjælp dem til at udfolde deres bidrag. Giv dem mulighed for at blive til hvide svaner.