Den svigtende gættelyst
i sidste runde af Markedsførings værdisæt-quiz skræmmer ikke den enfoldige quizmaster, der tilskriver den manglende deltagelse for høj sværhedsgrad snarere end, at gættelegen er dum, flad og komplet ligegyldig.
Derfor gælder tredje runde virksomhedernes slogans – eller pay-offs om man vil – der er reklameverdens ædleste og mest poetiske disciplin, især når den kommer i remseform.
Vi har fundet fem slogans frem, der er i brug i dag, og som knytter sig til fire nationale og en enkel international virksomhed. 
Det skal være usagt om nedenstående slogans er klodsede, kønsløse eller sidder lige i skabet, men under alle omstændigheder findes de. 
1. Feel the difference
2. Gir’ dig Danmarks bedste betjening
3. Hvis du vil noget med it
4. Brug Livet
5. Bygger på sunde værdier
Angiv venligst dit svar i kommentarfeltet nedenfor.