Det var en annonce i Gaffa for en Cure-plade tilbage i april i 1989, der åbnede for pladeselskabernes lyst til at bruge penge på markedsføring af musikkunstnere. Indtil da havde holdningen på selskaberne været, at hvis ikke musikken kunne markedsføre sig selv, var der ingen grund til at bruge penge på at markedsføring.
Holdningen har ændret sig noget siden da, for sidste år var fx. pladeselskabet EMI/CMC den næststørste annoncør ifølge Gallup Adfact. En stor del af investeringen blev dog brugt på tv-annoncering.
Netop pladeselskabernes lyst til at bruge penge på markedsføring har været en medvirkende årsag til at musikmagasinet Gaffa har kunne overleve op igennem 80’erne, men siden har de selvsamme annoncører også skabt alvorlige problemer for bladet eller musikforeningen. Senest i begyndelsen af oktober, hvor Gaffa med nød og næppe fik afværget en krise, da en gruppe af medarbejdere rejste en halv million kroner og stiftede et aktieselskab. Foreningen, der tidligere stod bag magasinerne, havde et minus på godt 800.000 kroner, og er pt under afvikling.
Gaffa har i sin levetid været i problemer før. Første gang var to år tidligere i forbindelse med 15 års fødselsdagen i 1998, hvor bladet efterfølgende måtte ud og bede om henstand hos de mange kreditorer. På det tidspunkt havde Musikforeningen Gaffa, der har hovedkvarter i Århus, en negativ egenkapital på 700.000 kroner og skyldte i alt 1,3 millioner kroner væk. Alle kreditorer undtagen en enkelt gik med til ordningen, der gik ud på at tilbagebetale gælden de næste to år. Forklaringen på Gaffas vanskeligheder dengang var en midlertidig afmatning i pladebranchen. Samtidig havde foreningen et underskud på et jubilæums-koncertarrangement og en D:A:D-biografi. En anden stor satsning, der kostede foreningen mange penge, var det nye magasin Soundcheck, hvortil indkøringsomkostningerne kom til at beløbe sig op i nærheden af en million.
– Vi har ikke som mål haft at producere et økonomisk overskud, men at lave et godt blad, siger Robert Borges, direktør af Musikforeningen Gaffa.

NY STRATEGI
Gaffa består af to afdelinger. En redaktion, som forsøger at lave så meget godt stof om musikmiljøet som muligt og en salgsafdeling, der forsøger at sælge så mange annoncer som muligt.
– Annoncesælgerne arbejder ikke for at tjene penge til bagmænd, men for at skabe plads til mere musikstof, siger Robert Borges. Han begyndte for 15 år siden som langtidsledig på Gaffa og har siden avanceret stødt og roligt i graderne. I sin tid på Gaffa har han sagt farvel til flere hundrede mennesker, for som han udtrykker det, er “bladet ikke et sted, man bliver hængende“. Den person, der udover Robert har længst anciennitet har været tre år på bladet.
Igennem de mange år er annoncerne – og dermed indtægterne – kommet fra mange forskellige steder og indtil slutningen af 80’erne, hvor pladeselskaberne kom med for første gang, var det mest rubrikannoncer for koncerter og musikuddannelser, som prægede bladet. Da først det ene pladeselskab havde brugt Gaffa til annoncering af plader kom de andre hurtigt med. Frem til midten af 90’erne steg indtjeningen fra pladebranchen støt og roligt og på det tidspunkt kom cirka halvdelen af indtægterne fra pladeselskaberne og resten fra andre store annoncører som eks. Carlsberg og Tuborg og fra de mange faste rubrikannoncer. Siden midten af 90’erne har pladebranchen dog ændret markedsføringsstrategi mere over mod art være meget på tv.
– Pladeselskaberne havde tidligere en A, B og C-prioritering. Men nu er der kun en A-prioritering, og der er typisk tale om de store kunstnere, som man bruger tv til at markedsføre. Men vi har stadigvæk lidt annoncer for de mere snævre kunstnere, der ikke skal ramme så bredt, siger Robert Borges.

MEDIER BLIVER GRATIS
At mediabureauerne holder tilbage med at satse på annoncer i gratisblade som eks Gaffa hænger ifølge Robert Borges sammen med, at annonceindkøberne ikke ser de gratisblade.
– Folk på mediabureauer læser Euroman og derfor vil de hellere bruge pengene der, selvom de måske ville ramme deres læsere billigere og bedre i et gratis medie.
Selvom Gaffa i perioder har haft det meget hårdt hænger en del af Gaffas overlevelse sammen med skabelsen af et nyt distributions netværk, som også er blevet det sted, hvor bladet i høj grad kan tjene penge, når hovedbladet ikke altid løber rundt økonomisk. Gaffa bliver i øjeblikket distribueret til 950 forskellige steder i mere end 180 byer via en egen distribution.
– Vi kommer mange af de steder, hvor dagblade ikke når ud. Derfor benytter dagbladene sig også meget af vores distribution til at få diverse specialtillæg ud til nye læsere, siger Robert Borges, der er sikker på, at gratis media er et fænomen, der er kommet for at blive og som vil blive øget i styrke i de kommende år.
– Medier bliver i højere grad gratis og betalt af reklamer. Det er en udvikling man ser på nettet og som vil komme til at tage til. En vigtig faktor i den udvikling bliver at kunne lave en mediesynergi og være seriøs. Synergien skal komme ved at lave samarbejde med andre medier. De fleste printmedier og specielt de som er gratis er allerede på nettet og arbejder på at skabe en givtig forretning ud af det. Nettet vil blive suppleret med medier som radio eller tv, siger Robert, der selv har gjort sig tanker om, at Gaffa skulle gå den vej en dag. Men netop det at være seriøs tror han er en af grundene til, at Gaffa har overlevet i forhold til mange af de andre blade, som har skrevet om musikkulturen.
– Vi har været progressive og kritiske og ikke i lommen på nogle bands eller pladsselskaber. Selv om vi da er gode venner med de fleste. For selvom et blad er gratis er det ikke ensbetydende med at folk gider læse det, siger han.

Boks

HISTORIK
1983
Bladet bliver dannet som et særligt musikblad for Århus Amt. Oplag: 25.000

1985
Gaffa laver distribution over hele landet, men med to redaktioner – en i Århus og en i København. Et år senere vælger man at køre med en redaktion. Distribution: 1.500 steder. (cafeer, spillesteder, butikker og skoler etc.) Oplag: 85.000.

1990
Revision af distributionen, så det kom til at koste et symbolsk beløb at være distributør. Distribution: 1.000 steder (cafeer, spillesteder, butikker og skoler etc.) Oplag: 65.000 Medlem af Indeks Danmark
Læsertal: 70.000. Annonceomsætning: ca. 1,5 mill.

1994
Oplag: 70.000 Læsertal: 100.000 Annonceindtægter: 2,5 mill.

1998
Gaffas værste år til dato. Musikforeningen er nødt til at bede om betalingshenstand hos kreditorerne efter at have skabt et millionunderskud pga. satsninger på nye udgivelser.
Læsertal: 149.000 Annonceindtægter: 7,6 mill.

2000
Musikforeningen Gaffa har tilbagebetalt cirka 75 procent af gælden til kreditorer, men vælger den 1. oktober at sitfte et nyt selskab, hvor medarbejderne vælger at betale 250.000 for at køre bladet videre.
Oplag: 65.000 Læsertal: 168.000 Annonceindtægter: ca. 7 mill.