Gallups marketingchef Bodil Estmann Christensen er blevet fritstillet i forbindelse med en omorganisering af analysevirksomhedens markedsføring.
– Gallup har sidste år gennemlevet en betydelig forandring, og vi er i dag mere nordisk orienteret, hvad angår vores markedsføring. Desuden har i også trukket på den store marketingafdeling i England. Samtidig mener jeg, at vi lokalt her i Danmark mere har brug for en kommunikations-chef end en marketingchef. Jeg tror ikke så meget på, at annoncering dækker vores behov for kommunikation, siger adm. dir. Michael Jensen og understreger, at fritstillingen af marketingchefen ikke indebærer en neddrosling af markedsføring som sådan.
– Vi organiserer os ganske enkelt anderledes. Men der er er fuldt tryk på, og vi vækstede betydeligt sidste år, og kommer også til at vækste i år, siger Michael Jensen. fin