Nationalfilmografien indeholder fremover et mediegalleri med filmklip, plakater, stumfilmprogrammer, stills fra filmene og portrætbilleder af omkring 450 skuespillere og instruktører.
Nationalfilmografien opdateres dagligt, og mediegalleriet udvikles løbende, oplyser Det Danske Filminstitut i en pressemeddelelse.
Det er planlagt at tilknytte Det Danske Filminstituts filmsamling, hvor rettighederne tillader det. For kortfilm vil det blive i komplet form, mens der for længere film vil være tale om udvalgte scener.
Blandt de mere end 50 klip, der allerede er tilgængelige, findes en række optagelser af kongefamilien, eksotiske danse og slædehundekørsel i Fælledparken anno 1897.
Nationalfilmografien opdateres og redigeres af DFI / Museum & Cinematek.
Filmklippene er gratis tilgængelige på Nationalfilmografiens website, www.dfi.dk via undersiden ”databaser og links”.
sd