Microsoft er ifølge Bloomberg News på vej med store ændringer i toppen.
Ikke bare er der sat navn på en potentiel arvtager til Steve Ballmer, det rygtes også, at stifter Bill Gates er på vej væk fra posten som bestyrelsesformand.
Ifølge unavngivne kilder er Microsofts direktør for Cloud-computing og erhverv, Satya Nadella, på vej vil at blive udnævnt til administrerende direktør.
Han skal erstatte Steve Ballmer, der har meldt sin exit.
Ifølge samme kilder overvejer bestyrelsen samtidig at erstatte stifter Bill Gates som bestyrelsesformand for Microsoft. Ny mand i sigte er efter sigende John Thompson, der har en lang karriere i IBM og Symantec bag sig.
Selv uden sin formandspost forventes Bill Gates dog fortsat at være ganske aktiv i selskabet.
Bloomberg/ritzau/FINANS