Mange danskere ser i disse dage særlig grundigt efter i postkasserne, for netop nu begynder de mange populære julekataloger at strømme ind.
Et af dem – det fra Magasin – tiltrækker sig ofte særlig opmærksomhed, og i år bliver opmærksomheden næppe mindre, for stormagasinet har i år i samarbejde med oplevelsesbureauet Crone & Co valgt at skabe en ny form for juliprofilering i forbindelse med katalogets udgivelse.
Omdrejningspunkterne er Københavns Hovedbanegård og Århus Hovedbanegård, hvor Magasin i disse dage byder på hygge, overraskelser og oplevelser for de rejsende.
Begge steder opbygges en særlige Magasin-”jule-oase”, hvor besøgende kan slappe af, skrive og sende gratis julekort, få lagt make-up, lytte til musik, nyde en kop kaffe og deltage i konkurrencer.
Og har man modeldrømme er der i tilgift opsat en fotovæg, hvor man kan få taget et billede af sig selv, hvor man er på forsiden af årets julemagasin. – og deler man sit billede på Instagram (#julenstarterimagasin) deltager man i lodtrækningen om smykker fra Maria Zobel – som også pryder årets ”rigtige” forside på julekataloget.
Og for at fastholde følelsen af at være i et ”mini-Magasin” er ”oaserne” desuden bemandet af mannequiner iklædt designs fra varehuset, ligesom der med jævne mellemrum afspilles speaks som i varehuset med information om julens åbningstider, forskellige tilbud og services, konkurrencer i oasen osv.
Det er den nyligt kårede Gazelle-virksomhed, oplevelsesbureauet Crone & Co, der er konceptudvikler og ansvarlig for implementeringen af den nye form for jule-profilering af Magasin i det offentlige rum, og ifølge René Crone er målet at give rejsende en særlig oplevelse med på vejen – et pusterum i hverdagen – og naturligvis øge interessen for at juleshoppe i Magasin.
– Vi er utrolig stolte over, at Magasin har sat sin lidt til os med hensyn til at bringe Magasin-julen ud til Danmark på denne måde, og vi glæder os meget til at se, hvordan det bliver taget imod, og til at skabe en masse trafik, sjovere og enklere julegaveshopping for danskerne, siger René Crone.
Selve julekataloget kan man naturligvis også anskaffe sig i ”oaserne”, ligesom det uddeles rundt om på banegårdenes øvrige arealer.
Lige nu er der Magasin-”oase” på Københavns Hovedbanegård, og i Aarhus går det løs fra den 4. november.