Markedsgennemsigtighed og forbrugerinformation opfattes normalt som positive størrelser i forbrugerpolitikken: De gør det muligt for forbrugerne at foretage informerede valg, og fx vælge at købe det billigste produkt eller at finde den foretrukne sammensætning af kvalitet og pris.
Modsat betragtes informationsudveksling mellem oligopolister med stor skepsis i konkurrencepolitikken, fordi bedre information gør det lettere at understøtte stiltiende kartelsamarbejder, hvilket i sidste ende kan føre til højere priser. Det er altså ikke oplagt, at øget forbrugerinformation fører til mere konkurrence – det modsatte kunne være tilfældet.
Dette paradoks er udgangspunktet for et af de forskningsprojekter, som Erhvervsministeriet har bevilget midler til og som er nærmere beskrevet i det nyeste nummer af FACTS (nr. 14 – udgivet af Afsætningsøkonomisk Forskningsråd/Dansk Markedsføringsforbund februar 2001).
Projektet, der gennemføres af Lektor Peter Møllegaard, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København og lektor Per Baltzer Overgaard, Institut for Økonomi, Århus Universitet, søger empirisk at afklare 1) på hvilke markeder, forbedret information stiller forbrugerne bedre og 2) hvad der gør, at øget gennemsigtighed i nogle tilfælde skærper konkurrencen og i andre tilfælde hæmmer den. Endelig er det også hensigten at komme med guidelines for anvendelsen af information i forbrugerpolitikken.

FIRE TYPER AF DATA
Erhvervsministeriet bevilgede i første omgang midler til et forprojekt med det formål at undersøge, hvorvidt det vil være muligt at indhente den relevante empiri til gennemførelse af hovedprojektet. Forprojektet har undersøgt, i hvilke markeder, der har været og/eller pågår let identificerbare forbedringer af forbrugernes viden om kvalitet og mængde. De to forskere har fundet fire typer af data, som de nu vil teste 1) mikrodata fra Forbrugerrådets offentliggørelse af prissammenligninger i Tænk + Test 2) virksomhedsspecifikke tal for ind- og udlånsrenter for bankerne udgivet af “Pengeguide“, 3) virksomhedsspecifikke tal for telepriserne udgivet i Telestyrelsens “Prisguide“ og 4) priser fra salgssteder og prissammenligningssteder på internettet.
De mange data fra de nævnte kilder vil nu blive analyseret med henblik på at besvare følgende spørgsmål: Hvordan påvirker ændringer i forbrugerinformationen graden af konkurrence? Svaret vil givetvis afhænge af den aktuelle informationstransmission: Hvilke informationer spredes? Hvem får adgang til dem først? Har forbrugerne mulighed for at reagere før virksomhederne eller er det omvendt? Disse spørgsmål vil de to forskere arbejde med at besvare i det næste halve års tid.

FORBRUGERSEGMENTER I KINA
I samme nummer af FACTS giver forskningsprofessor dr. Suzanne C. Beckmann, Handelshøjskolen i København og direktør, Saatchi & Saatchi A/S en indgående beskrivelse af indholdet i bogen: þInterpretive consumer research. Paradigms, methodologies, and applicationsþ, som hun er medredaktør af. Desuden indeholder FACTS nr. 14 bl.a. beskrivelser af to nye projekter, det ene fra Forum for Reklameforskning om effekter af sponsering, det andet om forbrugersegmenter i Kina, der vil blive gennemført i et samarbejde mellem MAPP Centret ved Handelshøjskolen i Århus og University af South Australia samt tre til fire udvalgte danske fødevarevirksomheder.
FACTS kan nu læses på DMF’s hjemmeside: www.d-m-f.dk