Et register over oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler er under opbygning. Foreløbig er 499 betegnelser efter ansøgning og godkendelse blevet optaget i registeret. Formålet er bl.a. at sikre forbrugerne mod vildledning med hensyn til en vares oprindelse. Systemet vil kunne føre til, at varemærker bliver fortrængt som individuelle kendetegn til fordel for varebetegnelser især for visse udenlandske levnedsmiddelgrupper.
I en tid, hvor forbrugerne i forvejen stilles over for nye mærker, der hver for sig bl.a. skal signalere garanti, kvalitet, økologi og miljø, føjer EU-Kommissionen til denne række af mærker to nye logoer med teksten: “Beskyttet oprindelsesbetegnelse“ og “Beskyttet geografisk betegnelse“
Logoerne relaterer sig til det registreringssystem, som blev vedtaget af Rådet i 1992, hvorved det blev muligt at opnå beskyttelse på EU-plan af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.
Forskellen mellem de to begreber forklares i denne sammenhæng med, at en oprindelsesbetegnelse (på dansk forkortet til “BOB“) angiver, at produktet er fremstillet i et afgrænset geografisk område efter de fastlagte produktionsbetingelser. En geografisk betegnelse (på dansk “BGB“) betegner derimod et produkt, hvis egenskaber eller omdømme kan tilskrives dets geografiske oprindelse, men hvor kun ét led i produktionsprocessen finder sted inden for det geografiske område. Uanset, om et produkt er blevet fundet værdig til at bære betegnelsen “BOB“ eller “BGB“, er beskyttelsen mod forvekslinger og efterligninger den samme.
Systemet har to formål. For det første, at der i forbindelse med gennemførelse af Det Indre Marked gives producenterne af levnedsmidler i EU mulighed for at fremhæve produkternes værdi samtidig med, at de sikres lige konkurrencevilkår. For det andet, at forbrugerne beskyttes mod vildledende information om levnedsmidlers art, oprindelse, forarbejdningsmetode m.v., idet de skal kunne skelne den ægte vare fra et imitationsprodukt.

EN åBENBAR SVæR FøDSEL
Med hensyn til forbrugerbeskyttelsen har EU-Kommissionen i en periode på 25 måneder gået svanger med planerne om udformning af to logoer, der skal kunne bruges for at synliggøre den opnåede EF-registrering af en varebetegnelse i forbindelse med mærkning, emballering, markedsføring etc. af det pågældende produkt.
Nu er fødslen overstået i kraft af Kommissionens forordning (EF) nr. 1726/98 af 22. juli 1998 vedr. begge logoer. “Tvillingernes“ udseende er offentliggjort i EF-Tidende L 224 af 11. august 1998, som tillige indeholder grafisk materiale til brug for logoernes korrekte gengivelse.
I øvrigt er de to logoer sidste del af en trilogi, hvor det “førstefødte“ logo – “Garanti for traditionel specialitet“ – så dagens lys i 1994. Dette logo kan bruges ved markedsføringen af traditionelle levnedsmidler med særlige kendetegn, og som herfor har opnået EF-garanti.
De eneste produkter, der efter ansøgning foreløbig har opnået en sådan produktgaranti, er fem belgiske ølsorter.

DE SYDLIGE EU-LANDE STåR I Kø
Af de 499 betegnelser, der indtil ultimo juli “98 er blevet registreret som BOB eller BGB, hidrører 450 eller 95% fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Grækenland. Det drejer sig især om betegnelser for ost, kød, frugter, grøntsager og olivenolie.
De nævnte mellem- og sydeuropæiske landes interesse for at gøre brug af systemet er klart udtryk for den betydning, som disse lande tillægger BOB- og BGB-betegnelser som kendetegn for råvarer og forarbejdede levnedsmidler med baggrund i en århundredgammel mellem- og sydeuropæisk madkultur.
Beskyttelsen svarer i princippet til beskyttelse af varemærker. Til opfyldelse af formålet har EU-Kommissionen oprettet “Register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser“, som skal sameksistere med de nationale og internationale varemærkeregistre samt med EF-varemærkeregistret.

EN ANDERLEDES ANSøGNINGSPROCEDURE
Imidlertid adskiller ansøgning om registrering af BOB- og BGB-betegnelser sig på væsentlige punkter fra varemærkeansøgninger.
Som hovedregel er det således kun sammenslutninger, f.eks. brancheorganisationer, der kan indlevere ansøgning om registrering, og det kan kun ske gennem den kompetente nationale myndighed, under hvilken det pågældende produkt sorterer. Her i landet vil det generelt sige Fødevare-ministeriet.
Endvidere skal ansøgningen bl.a. indeholde en varespecifikation, herunder beskrivelse af produktet, dets fremstillingsmetode og bevis for oprindelse.
Endelig skal det af ansøgningen fremgå, hvilken offentlig eller anerkendt privat kontrolinstans ansøgeren har udpeget til løbende at føre kontrol med, at varespecifikationen overholdes. Kontrollen skal således sikre, at produkter markedsført under de beskyttede betegnelser lever op til de karakteristika, der er kendetegnende for de pågældende produkter samt sikre forbrugerne mod vildledende markedsføring.

FRA MæRKEVARELINJE TIL PRODUKTLINJE?
Registreringssystemet synes at være “skræddersyet“ netop til landbrug og producenter af levnedsmidler i den sydlige del af EU-området.
Produktionen af de traditionelle levnedsmidler finder i stor udstrækning sted på små enheder. Det er nu disse grupper af producenter, der gennem deres brancheorganisationer i forbindelse med et stærkt konkurrencepræget Indre Marked søger at beskytte sig mod misbrug af de betegnelser, der er opstået på en tid, hvor landene var opdelt i enkeltstater og provinser, og hvor specielle geografiske og klimatiske forhold kom til at sætte præg på mad-lavningen – også uden for de pågældende områder.
Eksempler på registrerede betegnelser er Volailles de Normandie for fjerkræ (Frankrig), Prosciutto Toscano for kødprodukter (Italien), Schwarz-wälder Schinken (Tyskland), Rhodes for olivenolie (Grækenland), Turrùn de Alicante for konfekturevarer (Spanien) og Citrinos do Algarve for frugter
(Portugal).
Ved at koncentrere markedsføringsindsatsen om varebetegnelser kan de pågældende producenter opnå flere fordele:

1. En fordeling af udgifterne til reklame og anden form for markedsføring, for derigennem at fastholde et positivt produktimage i forbrugernes bevidsthed, som er afgørende for et produkts succes. Der må således ikke kunne rokkes ved forbrugernes tillid til produkterne, og der må ikke kunne skabes tvivl med hensyn til velkendte produkters kvalitet og oprindelse.

2. Når der er flere om at bidrage økonomisk til et fælles markedsførings-projekt, gives der også mulighed for anvendelse af mere bekostelige medier som f.eks. tv-spots, der kan give en mere effektiv udnyttelse af hver reklame-krone. Men det kræver naturligvis, at det i denne sammenhæng bliver varebetegnelsen, der fokuseres på, og dermed overtager varemærkets funktioner, således at pengene ikke bliver brugt til at markedsføre konkurrenternes tilsvarende produkter.

3. Ved koordinering af det totale markedsføringsprogram vil konkurrencen mellem de enkelte producenter inden for et givet geografisk område for den samme varekategori i det væsentlige kunne undgås.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at den enkelte producent kan forsyne sit eget produkt med et kendetegn – som f.eks. et varemærke. Men i markedsføringen vil varebetegnelsen være det bærende element til at adskille produktet i forhold til konkurrerende produkter fra andre geografiske områder.

Med få undtagelser har registreringssystemet fået en kølig dansk modtagelse. Ud fra en foreløbig vurdering synes EF-registrering af BOB- og BGB-betegnelser ikke at være særlig tillokkende for dansk levnedsmiddelindustri. Foreløbig er det kun blevet til registrering og dermed EF-beskyttelse for tre danske varebetegnelser – Danablu og Esrom for ost samt Lammefjordsgulerod.
Bag registreringen af “Lammefjordsgulerod“ står seks forudseende gulerodsavlere fra Lammefjorden, der dels fandt systemet velegnet til at gøre deres produkt lige så kendt og eftertragtet, som det tidligere havde været, dels at de som følge af registrering af betegnelsen fik mulighed for at kunne skride ind over for et voksende misbrug af betegnelsen “Lammefjordsgulerod“, hvor de skyldige er at finde både blandt avlere fra andre dele af landet og fra udlandet. Nu skulle det f.eks være slut med, at nogle pakkerier anskaffer sig poser påtrykt “Lammefjordsgulerod“ og fylder dem med gulerødder fra Polen.
De seks avlere dannede en Erfa-gruppe og sammen kæmpede de sig frem til målet: EF-beskyttelse af betegnelsen “Lammefjordsgulerod“, som også betyder, at andre avlere på Lammefjorden kan få nytte af betegnelsen, når de blot opfylder de givne betingelser for dyrkningen.
Eksemplet fra avlerne på Lammefjorden bør kunne danne skole for andre initiativer fra dansk side – bl.a. Bornholm for laks og røgede sild, Christiansø for sild, Limfjorden for østers og Christiansfeld for honningkager. Men når alt kommer til alt, er det et fåtal af betegnelser for levnedsmidler, som vi her i landet kan pryde os med som værende af ægte dansk oprindelse.
Det kan være en af forklaringerne på, at Danmark som landbrugs- og fiskeriland ikke helhjertet bakker op om systemet, fordi grundlaget for dansk madkultur i stor udstrækning er udenlandsk inspireret.

EN STORSTILET KAMPAGNE – HVOR BLIVER DEN AF?
Ifølge forordningen om EF-beskyttelsen blev der åbnet mulighed for at informere offentligheden om betydningen af BOB- og BGB-betegnelserne.
Under temaet “Produkter med en historie bag“ skulle producenter, distributører, restauratører og organisationer som første del af kampagnen opfordres til at deltage i internationale og europæiske fødevaremesser.
Senere skulle kampagnen rettes mod offentligheden med reklamer i den gastronomiske specialpresse og i ugebladene.
Endelig skulle der under temaet “Det smukkeste marked i Europa“ blive afholdt udstillinger i Europas største byer, hvor der ville blive vist et udvalg af landbrugsprodukter og levnedsmidler med speciel karakter fra hele Europa.
Kampagnens varighed blev oprindelig fastsat til fem år – indtil juli 1998 -, men er ved en ny forordning blevet forlænget med fire år i tilknytning til, at der foretages en evaluering af de planlagte informationsforanstaltninger.
Det vil også i høj grad være påkrævet. For foreløbig har omfanget af oplysningskampagnen været yderst beskedent – i hvert fald her i landet.