Vi kender alle Getty Images for fantastiske billeder. Men Getty er meget mere. Det er også rådgivning om rettigheder og services, der gør det lettere for virksomheder, reklamebureauer og medier, at bruge billeder aktivt i deres kommunikation og nyheder. Denne anden side af Getty skal Kudos Kommunikation hjælpe Getty med at få udbredt kendskabet til.

– Der er rigtig mange, der snubler i rettighedsjunglen, når det gælder brugen af billeder og film, og der kan spares både ressourcer og penge, hvis man tager os tidligt med på råd, fortæller Carolin Jaques, Marketing Manager, Nordic Region hos Getty Images.

– Det kendskab skal vi udvikle sammen med Kudos. Hos Kudos har vi – udover en god kemi – oplevet proaktivitet, forståelse for vores brand og målgrupper samt ikke mindst, allerede gode resultater på eksekveringen. Vi glæder os meget til at udvikle samarbejdet, fortsætter Carolin Jaques.

Samarbejdet er allerede skudt i gang, og ud over Danmark er der også løst opgaver i Norge og Finland via Kudos’ netværk af samarbejdspartnere.

– Getty Images er et fantastisk brand med en super-interessant opgave, hvor vi ikke kun skal bidrage med medierelationer, men også med research, strategi og events. Det er præcis den type kunder og opgaver, vi gerne vil, og som vi er stærke på, siger Jonas Rugaard, partner i Kudos Kommunikation.