Europas største luftfartskoncerner lægger hårdt pres på SAS.
Både British Airways, Air France KLM og Lufthansa kaprer passagerer i Norden. Selskaberne vokser markant mere end SAS i den region, som er hjemmebane for det skandinaviske flyselskab. Samtidig er konkurrenterne i stand til at hæve billetpriserne, mens SAS må sælge til vigende priser, skriver Jyllands-Posten.
Også lavprisselskaberne øger kapaciteten. Norwegian har massiv fremgang måned for måned, og både Ryanair og EasyJet øger antallet af flysæder i Danmark og Skandinavien. British Airways oplyser, at selskabet i de seneste 12 måneder har haft en vækst i passagertallet på mere end 20 pct. efter åbning af nye ruter. Omsætningen er steget endnu mere, og dermed har selskabet været i stand til at øge de gennemsnitlige billetpriser.
Jyllands-Posten