Hvert år bruger hver eneste dansker 126 kilo emballage, hvilket i alt bliver til et affaldshav på intet mindre end 693950 ton om året.

Det får nu nogle af landets største aktører på dagligvareområdet til at fremsætte mål for, hvordan de kan reducere mængden af den til tider forførende emballage.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Mælkeproducenten Arla har således en ambition om at blive affaldsfri i 2020, mens bryggeriet Carlsberg har fokus på at reducere mængden af emballage på sine produkter.

Coop arbejder på at lave et emballage-manifest, ligesom kæden efterlyser idéer fra kunderne til, hvordan butikkerne kan reducere mængden af emballage.

Men måske ligger supermarkeder og producenter, som de har redt? Det mener Klaus Jensen, kampagneleder for foreningen Aktive Forbrugere, der arbejder for at promovere bæredygtigt forbrug.

Antropolog Joachim Halse, der har forsket i affaldshåndtering og er adjunkt ved Kunstakademiets Designskole, er enig. Producenter og butikker har ganske enkelt vænnet forbrugerne til at vælge forførende indpakninger.

Kristeligt Dagblad